Vi er allerede halvvejs gennem ugen og morgenposten bliver selvfølgelig stadig leveret. Jeg har fundet en lille stak anbefalelsesværdigt materiale, du kan snakke med dine venner om:
__________
Jeg kæmper for tiden en lille smule med at koge et perfekt æg. Det skal ligge et sted mellem blød- og hårdkogt, men det lykkes ikke så tit for mig at ramme helt rigtigt. Derfor var det meget belejligt, at jeg forleden fandt grafikken ovenfor akkompagneret med en tekst om ægget og dets kompleksitet - selvom jeg dog tvivler på, at jeg for fremtiden kommer til at koge æg i halve og hele timer af gangen. Tjek selv her.
___________
Den anden dag fik jeg anbefalet bandet British Sea Power, og i går lyttede jeg til deres plade 'Machineries of Joy' flere gange. Den er virkelig god! Tjek selv titelnummeret ovenfor.
__________
NBA-spillere er det tydeligste bevis på, at stil ikke kan købes for penge. Der er meget, meget få spillere, der formår at klæde sig bare nogenlunde, og oftest ender det i alt for store jakkesæt og mærkelige farvekombinationer. Nu har NBA lavet deres egen NBA Style blog, og det er ikke for sjov. Relateret: What The Fuck Is Michael Jordan Wearing.
__________
Annonse
"Key Features: Height adjustable; adjust according to need.
Designer: IKEA of Sweden
Good to know: Light bulb is sold separately. IKEA recommends LEDARE LED bulb E26 8.5W 400 Lumen."
I den lumre ende: Just Another IKEA Catalog finder IKEA-møbler i porno og linker til IKEAs hjemmeside, hvor man kan købe møblerne. Hehe. Den er rimelig NSFW, så lad være med at klikke, hvis din chef står bag dig.
__________
Der kommer flere og flere feature-artikler på nettet, der gør brug af digitale muligheder og inkorporerer lyd, video og fotos på en ny og meget interessant måde. Pitchfork gjorde det alt for sejt med deres Daft Punk-feature tidligere på måneden, og nu har The Guardian selv leget med formatet i en multimedia-historie om en familie fra Tasmanien, der blev fanget i en skovbrand. Tjek den her, det er virkelig godt lavet.
__________
Jeg skrev for noget tid siden om Rangers-pitcheren Yu Darvish, der varierede sine kast ekstremt meget. Men tjek også GIF'en ovenfor, der viser Miguel Cabreras skills som hitter og hvordan han er i stand til at ramme stort set alt med samme kraft. Impressive.
__________
Denne fortjener næsten en post for sig selv, men nu kommer den alligevel med her: Du kan nu lytte til Quadrons nye album 'Avalanche' på New York Times' hjemmeside. Albummet udkommer 4. juni og det lyder forrygende.
Annonse
__________
Okay that's it, der er ikke mere for i dag. Hav en god fest, hvis du skal til Distortion (husk at du kan spise mexicansk mad) og pas på dig selv og dine venner. Man kan sagtens more sig uden alkohol (LOL).
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.