De fleste laver meget lidt, når de har fri fra arbejde. Ser Netflix, spiser kanelgifler eller drikker øl og snakker om, hvor dum deres chef er. Sådan er det ikke for min kollega Jonas Langvad Nilsson. Når han holder fri fra Euroman, arbejder han stadig. Og de seneste par år har han arbejdet på en bog om amerikansk magasinjournalistik, der udkommer i dag.
I bogen, der har fået den ligefremme titel 'Amerikanske portrætter', har Jonas interviewet otte af USA's bedste journalister om kunsten at beskrive et menneske. Han har samlet tekster af blandt andre Gay Talese, Susan Orlean, Tom Chiarella og Tom Junod; artikler, der alle har været bragt i de store amerikanske magasiner, men nu bliver trykt på dansk i bogen. Sammen med artiklerne har Jonas også interviewet journalisterne bag, hvor artiklen belyses og portrætjournalistens arbejdsmetoder afdækkes.
Jeg fulgte Jonas tæt på hans tre uger lange bogturné rundt i Europa for at interviewe ham. (Det er løgn. Jeg råbte tre spørgsmål til ham ned gennem kontoret, som han svarede på på mail efter 10 minutter). Her er, hvad han sagde:
Hvorfor skal man læse om amerikansk magasinjournalistik? Hvad er det, der er særligt godt ved fortællende journalistik?
"Amerikanske magasiner som Esquire, GQ, Vanity Fair og The New Yorker har dyrket portrætgenren i mange år og har en særlig evne til at få mennesker, hvad enten de er Hollywood-stjerner, brobyggere eller buschauffører, til at rejse sig fra papiret. På The New Yorker er det ikke unormalt, at en journalist får lov til at bruge tre-fire måneder på at skrive et portræt. Det er fuldstændig uhørt. Men resultatet er også derefter. De bedste portrætter er lige så underholdende som en roman eller en film, og de beskæftiger sig med det samme menneskelige stof som fiktionsbranchen – menneskets drømme, skuffelser, længsler, hjælpsomhed, egoisme, usikkerhed og selvbedrag – forskellen er blot, at portrætterne er virkelige, researchet ned til mindste detalje."
Hvem er den mest interessante skribent, du har mødt? Og hvorfor?
"Den i dag 81-årige Gay Talese, som var med at skabe New Journalism-bølgen i 1960’erne, er en speciel herre. Han voksede op i Ocean City, New Jersey, som søn af italienske forældre, der drev et skrædderi i byen. I skolen var Gay (han var døbt Gaetano) den eneste elev, der mødte op i jakkesæt, som en levende reklamesøjle for forældrenes forretning. I dag, når han går på arbejde, vælger han et jakkesæt med skjorte, vest og slips fra garderobeskabet og hertil manchetknapper, lommetørklæde og et par håndsyede lædersko. Som han siger: ”Jeg forstår ikke journalister, der møder op til et interview i sjusket eller sløset påklædning. Hvis du er til bryllup eller begravelse eller fejrer nogen, som har gennemført deres uddannelse, så er du da pæn i tøjet, ikke? Hvorfor så ikke også være velklædt, når du deltager i den ceremonielle handling, det er at portrættere et andet menneske og få sandheden at vide?”"
Hvad er et godt portræt?
"De bedste portrætter får os til at glemme tid og sted. For en stund træder vi ind i et andet menneskes verden og ser, hvordan den ser ud gennem personens øjne, hvad enten de tilhører Frank Sinatra, et hold cheerleadere eller en helt almindelig ti-årig dreng, som er på nippet til at forlade barndommens magiske verden. Vi lærer, hvordan andre mennesker skaber en mening ud af den i grunden ret bizarre oplevelse, det er at være menneske."
Amerikanske portrætter udkommer på Forlaget Rosenkilde & Bahnhof den 12. juni 2013. Den koster 299 kr.
