Der findes ingen valide argumenter for, hvorfor man ikke skulle køre med cykelhjelm. Det er i hvert fald endnu ikke lykkedes os at udtænke et argument så stærkt, at det overtrumfer den øgede sandsynlighed for at blive reddet, hvis man er med i et trafikuheld og bærer cykelhjelm.
Og vi skal heller ikke kaste med sten: Kun få på redaktionen kører med cykelhjelm, men det kan være, at Helmmate nu ændrer på det tal. Helmmate er en lille boks, som sidder bag under sadlen og som opfylder tre behov: Den låser hjelmen fast, den beskytter hjelm og sadel fra regn og slud og sidst men ikke mindst er den udført med øje for godt dansk design.
Helmmate er en lille dansk virksomhed, der er startet af de to cykelentusiaster Jesper Jarmann og Sune Fraes Diernæs. Deres mål er at flere skal køre med cykelhjelm, og de vil ikke høre på argumenter som "jeg vil ikke slæbe rundt på min cykelhjelm" eller "jeg vil ikke lade den hænge på cyklen, så bliver den stjålet." Den sættes fast med en enkelt skrue - så bliver det vist ikke meget nemmere. Helmmate kan købes landet over fra starten af december og koster 249 kr.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.