Kompakt øresnegl: Sennheiser VMX 200

Kompakt øresnegl: Sennheiser VMX 200
Offentliggjort

Når man skal tale i mobil med hænderne optaget på rat eller tastatur, har man brug for et headset. Her har vi fat i den kompakte variant, der proppes direkte i øret. På løbeturen kan man dog montere en bøjle, ligesom der medfølger silikonepuder i flere størrelser.

Dimsen vejer ingenting (10 g), og man glemmer hurtigt, man har den på. Det er let at føle sig frem til de tre knapper: to til lydstyrken og en til at løfte og lægge røret. Apparatet kan parres med to enheder, så du kan besvare opkald fra både din arbejds- og privatmobil uden at rode med indstillinger.

Som man forventer fra Sennheiser, er lydkvaliteten i orden. Og det gængse micro-USB-stik letter opladningen, som først bliver nødvendig efter ca. seks timers tale eller ti dages standby.

Pris: Sennheiser VMX 200 koster 775 kr. (link)