Det er til gengæld også godt at vide, at virkeligheden er, at ’Noma-effekten’ siver ned og ud til byens øvrige restauranter, der i vid udstrækning har glæde af den gastronomiske fokus, der er på byen. København er ikke kun Noma, og det er i sagens natur de færreste af byens gæster, der får mulighed for at spise på Noma.
Artiklens forfatter har heller ikke været på Noma – ’The country’s reigning culinary king’– men på Amass, som hun betegner som ’Nomas sandsynlige efterfølger’, hvad man så end præcis skal lægge i det. Og hun er naturligvis bekendt med Matt Orlandos Noma-fortid. Så har hun spist frokost på Almanak – ’open-face sandwich’ aka smørrebrød, og så har hun spist middag på Bror. Bror-drengene har jo også en Noma-fortid, og det får artikelforfatteren til at konkludere, at de mange, mange nye restauranter i København for de flestes vedkommende er aflæggere af Noma.
Det er nu nok at tage munden for fuld, men at restauranten på Christianshavn har sat København og Danmark på verdenskortet, det er artiklen endnu et bevis på.
Artiklen peger i øvrigt også på, at Københavns cocktailscene er værd at skrive hjem om - og det er ikke første gang, at udenlandske aviser nævner det.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.