7 anbefalelsesværdige Vino Nobile

gastros vinekspert René Langdahl Jørgensen anbefaler at du smager dissesyv Vino Nobile...

7 anbefalelsesværdige Vino Nobile
Offentliggjort

__________

Suverænt områdets største private jordejer med 93 ha vinmarker ved Aquaviva. Vino Nobile består her af 90% sangiovese, 5% colorino og 5% mammolo, gærer på stål og ligger op til 18 måneder på et miks af franske barriques og slavonske botti. Næsen er ’varm’, altså ikke i temperaturmæssig forstand, men i udtryk. Frugten er moden, grænsende til overmoden, men der er indslag af tegneblyant, kaprifolium, læder og sure kirsebær. En farlig drik, nem at sluge i store mundfulde for det er jo dybest set, hvad det handler om, når man laver vin og ofte også det, producenter sigter efter: drikkelighed, hvis det ord findes. Fattoria del Cerros vino nobile smager af sangiovese og Toscana, men har ikke nærværende naboers ’næse i sky’ og lidt vanskelige stil med indslagene af rust, lun 50-øre og blod.

Pris: 159,95 kr.

__________

Normalt ca. 90% sangiovese med colorino, mammolo og canaiolo i resten. Gærer og macererer i betonog ståltanke i op til 15 dage og ligger på 5-35 hl franske og slavonske botti i op til 24 måneder. Transparent typiskfor- huset-farve, ruby-kerne og lysrød med orangetonet kant. Osende intens næse med sure kirsebær, grafit, kobbermønt i lun, fugtig håndflade, viol og tydeligt jordet element, store regndråber på sommervarm grusvej. Syre-attack på den positive måde og finkornet, men meget present tannin. Slank, mineralsk og intens og knugende som Tjajkovskijs ’Svanesøen’, ingen falbelader, eller for den sags skyld ballade, og slet ingen moderne svulstighed. Ædel, grenet og på en god måde lidt gammeldags.

Pris: 219 kr.

__________

Maria Caterina Dei driver i dag ejendommen i den potentielt bedste subzone Bossona, lige neden for Montepulciano mod syd. Vinkyndig assistance kommer fra Niccolò d’Afflitto. Vino Nobile består normalt af 90% sangiovese og 10% canaiolo og gærer 15-20 dage på stål og får 24 måneder på store slavonske botti. Caterina Deis vino nobile lugter af klasse. 10’ernes præcise syre/ frugtmodenhedsbalance viser sig også her. Let persillekrydret kirsebærsovs med slagger, blyantstift, 50-øre og tyttebærkompot. Lokalegnens krydderurter, rosmarin og timian, er der også. Pågående og faktisk ret krævende syre og dyb frugt omsluttet af fast tannin og druetro let bitter finale. Eftersmagen med kirsebærsten og syrlige nordiske bær med knust trækul giver, på trods af ordlyden, lyst til meget mere.

Pris: 179 kr. v./6 fl.

Fortsætter på næste side.../link/e73e1542e9a84467ad532f1db9f3a23b.aspx" alt="" />__________

Tenimenti Angelini (Val di Suga) fra Montalcino ejer Tenuta Trerose, som ligger på den anden side af dalsænkningen mod øst ved Valiano. Vino Nobile består normalt af ca. 90% sangiovese, 5% merlot og 5% cabernet sauvignon. Gæres på stål i 10 dage og får 18 måneder på slavonske botti. Jeg havde forsvoret, at vino nobile til mindre end 100 kroner kunne sige noget om sit ophav, men Tre Rose vil det anderledes. Årgangen hjælper. Koldt forår og tilpas varme, druerne struttede, og det mærkes. ’Mørk’ næse med koks, sorte kirsebær, blomme i madeira og pulveriseret forkullet rosmaringren. ’Varm’ smag, intens frugtighed, grænsende til yppig, men der bliver abrupt grebet fat om tendensen, og mineraliteten får overtaget. Saftig, men fast sangioveseinkarnation i eftersmagen.

Pris: 79,95 kr. v./12 fl.

__________

100% sangiovese, fadlagring på slavonsk eg i begyndelsen og derefter kommer ca. 30% på franske barriques i op til 24 måneder. Transparent ruby på vej mod tawny, murstensrød kant. Næsen har tydeligt indslag af træ, men det er ikke for meget. Nedenunder ligger klassisk sangiovese i den ’røde’ afdeling, tranebær, slåen og rønnebæressens med rustbunke midt i. Mineralsk, nænsomt ekstraheret, svagt grøntonet tannin, men det gør kun vinen livlig. Der er også tobaksnoter og druetro pikant bitterhed i eftersmagen sammen med en plade meget mørk criollo-chokolade.

Pris: 175 kr.

__________

Unge Miriam Caporali har overtaget fra sin far, Giulio, der grundlagde huset i 1989. Allestedsnærværende (i hvert fald i det sydøstlige Toscana) Paolo Vaggaggini er konsulent. Vino Nobile består normalt af ca. 85% sangiovese og 15% canaiolo, gærer på stål, overføres til ny fransk eg i ca. 6 måneder og overføres derefter til store slavonske botti i 12 måneder. Svagt transparent kerne med lys begyndende tawny-farvet kant. Næsen har aldring, positiv aldring, ikke aldring, som kræver stok eller gangstativ, men aldring med erfaring og sammensat personlighed. Kompleks duft med amarenakirsebær, fennikelfrø, læder, røg og tobak. Næsen vælder op fra glasset, springer fimrehårene i næsehulen i møde. Pågående, nærmest som peberrod eller mentol. Fed og frugtmættet smag, viskøs og alligevel elegant med finkornet tannin og klassisk toscansk rustbunke i eftersmagen. Aromaen har svært ved at tone af – imponerende.

Pris: 169 kr. v./12 fl.

__________

Som regel 100% sangiovese, men i visse svagere årgange tilsættes en smule colorino og merlot. Gærer og macererer i ståltank med remontage op til 25 dage og fadlagrer 16-18 måneder på delvist nye franske barriques. Perfektion er så kedeligt. Asinone er tæt på, men også kun næsten, og det gør den ekstra interessant. Næsen oser af klasse, præcisionsmodenhed, som er så typisk for den årgang, hvor kølighed og varme supplerede hinanden så fint, balsamisk kirsebær og antydet ristet barrique, karry og spidskommen giver kompleksitet, mens der nedenunder lurer en nær færdig mur med våd mørtel. På tungen danser Asinone, liflig syre, lækker frugtighed aldeles uden yppighed, fast struktur, aktuelt lidt kompakt, men resterne i munden bliver siddende længe, og det er den rene svir … hvis man kan lide smagen af egeplanker, ellers skal man vente et par år.

Pris: 230 kr. v./6 fl.