Champagneforkyndelse

Det kan godt være Léclapart er biodynamisk og naturvinstilhænger, non-interventionist, som de siger i England, men det bliver frelst og alt for svulstigt med navngivningen. It’s all in the name, siger de i branding-branchen, men det bliver så påståeligt og egentlig synd for vinen, der partout skal være mere end bare god champagne. Apostlen eller L’Apôtre er David Léclaparts galæonsfigur fra marken La Pierre St. Martin med stokke fra 1946. Han bruger gamle fade fra Domaine Leflaive i Puligny-Montrachet til gæringen, ilten spiller en vigtig rolle under fremstillingen og han tilsætter minimalt med svovl.

Léclapart holder til i Trepail i den yderste del af Montagne de Reims, men fokuserer på chardonnay. Det gør byen generelt og den er lidt en anomali i pinot noir-land. Nul dosage og ultramodenhed i basisvinen er en af vejene til Léclaparts forkyndelse. Det giver nærmest chokerende stor variation i årgangene. David Léclapart laver årgangsvin og alligevel ikke. Hans vine ligger ikke længe nok med gæren til ægte millesime-status, så på bagetiketten må han anføre en lille kode LV04 eller LV05 for de to årgange, jeg lige har smagt. Der findes Léclapart-tilhængere, som mener det kræver en hel flaske for ”fuld” indsigt og jeg skal ikke gøre mig klog på de lange linjer, husstilen eller mandens mulige fremskridt i de seneste årgange, men 05eren er ”varm” og voldsom, tydeligt turneret af oxidativ tilgang og ekstremt moden frugt, mens 04eren er en vinøs skalpel, en kanyle, et spir af en champagne, pur chardonnay i kridt. Det er Petillant, som importerer og mængderne er små. Så vidt jeg ved, bliver Danmarks tildeling slugt af et hungrende kobbel disciple, men det er værd at gå på jagt. Jeg gad nu alligevel godt prøve en version af mandens champagner med længere tid på gæren!

www.petillant.dk