I stedet for at gratinere osten så lav i stedet en grøn salat garneret med ristet brød, dvs. gnid brødet med hvidløg, og smør så brødene med friskost og top salaten med de små ’bruschettaer’.
I oktober tager man portvinen frem fra bornholmeren og de tunge vine fra kælderen, men ikke som en erstatning for champagnen, slet ikke, blot som supplement. Årstiden kalder måske blot på champagne med lidt mere tyngde, og der vil blanc de noir, altså champagne udelukkende på blå druer, ofte (men ikke pr. defi nition) fremstå lidt mere voluminøs. ”As for myself, I’ve never tasted any of his wines,” skriver champagneguruen Richard Juhlin om Jean Laurents champagner. Det har der ellers været rigelig tid til, for Laurents familie har lavet vin i de sidste 1.000 år. Fred nu med det – Laurents Blanc de Noirs har et strejf af bærsødme – kun et strejf, der går over i noget med ristede lædernoter (ak, vinlyrik!). For bare 199 kr. giver det fem stjerner.
Mozzarella møder de fl este nok på pizza eller i en caprese (tomater, ost, basilikum og olivenolie), men udvid horisonten og brug eksempelvis mozzarellaen på en salat af milde kåltyper – spidskål, de første spæde grønkål – med tørrede tomater, oliven … Man kan godt slippe af sted med en komælksmozzarella på en pizza (til børnene!), men bøffelmælksudgaven er og bliver den ægte vare.
Det letteste er at vende dem i lidt mel og så give dem en kort tur i skoldhed olie, lade dem dryppe af og så spise dem med citron presset henover. Har man mod på mere avancerede tilberedninger, så vær varsom med ikke at overdøve det fi ne hvide køds rene smag. De små sprutter på billedet er fra Atlanterhavet ud for Portugal, men vi har som bekendt også blæksprutter i danske farvande, om end det interesserer alt for få.
Ikke nogen ny kålsort, men i Danmark blev det først rigtig udbredt i 1970’erne, bl.a. takket være kokke som Erwin Lauterbach. Savojkål kan spises rå som salat, men gør sig næsten bedre let tilberedt (dampet) eksempelvis som ’indpakningspapir’ til en dolmer med eksempelvis hvid fi sk. Kålen skal spises relativ nyhøstet, ulig andre kålsorter bliver det nemlig hurtig tørt og kedeligt.
Et lidt overset krydderi herhjemme, men ikke på verdensplan, hvor især konsumet af pizza er med til at aftage merian i tonsvis. Den friske merian, der er beslægtet med oregano, er voldsom aromatisk og parfumeret – inciterende og næsten for meget. Frisk merian er tæt på at være genial i en kartoffelsalat – blot merian, kartofl er og en vinaigrette. Tænk også på merian til den stegte kylling bl.a. Vær dog opmærksom på, at kraften aftager ved tilberedning, som tilfældet også er med mange andre friske krydderurter.
Kød smager ikke af ret meget, men fedt gør. Naturligvis skal man ikke fylde sig med animalsk fedt, men alt med måde, og stegte marvpiber til bøffen, marven i en ossobuco, marv i en risotto… taler for sig selv. Skyl efter i kraftig rødvin – men gør det som nævnt ikke være hver dag.
Single malt er stadig den eneste whisky, der går an i manges øjne, men amerikanernes tætte, mørke, varme bourbon whiskyer, røget og med et strejf af sødme i råstyrken kan noget, ’singler’ ikke kan. Hvorfor amerikanerne staver whiskey med e og skotterne whisky uden e, det er et af den slags spørgsmål, der kun kan svares med et Margrethe Vestager-agtigt ”Sådan er det jo!”
Annonse
I al sin beskedne folkelighed et temmelig genialt indslag på det danske frokostbord. Leverpostejen, som vi kender den i dag, fandt sin form i slutningen af 1800-tallet, men den har sin rod i middelalderens postejer og er således noget af Leverpostejen kan laves på kalv, okse eller fjerkræ, men ingen af delene synes rigtig at kunne slå grisen – dette fantastiske dyr, vi skylder så meget og behandler så skamløst ringe.
Netop som man tror, at nu kan man ikke presse ’kaffebølgen’ til at rulle længere, så vender fortiden tilbage, og fi lterkaffe bliver ’den nye sort’. Coffee Collective er bannerførere med et fi lter, der skulle give en renere kaffesmag end noget andet. Der er også noget med vandets temperatur, hældevinkel og guderne skal vide hvad. Det der med kaffe må aldrig bare være helt enkelt!
De ureelle udskæringer på lammet, hals, bov etc. minder en om, hvor mange tørre og kedelige lammekøller man i tidens løb ellers har været udsat for. Lav en simreret med couscous, kartofl er, bønner, ris … Der er næsten ingen ende på mulighederne, og det fede kød er spækket med smag og koster ikke ret meget. I øvrigt pudsigt hvordan sager med smag ofte er billige, mens det sarte, diskret smagende gerne er kostbart!
Endnu et 1970’er/80’er-relikt, der godt kan tåle et gensyn – især i vildtsæsonen med det fedtfattige kød, der egner sig perfekt til indbagning. Butterdej er ikke helt så let at leverandør, og vær opmærksom på, at mange færdigkøbte butterdeje er lavet på alt andet end smør, selv om det burde fuldstændig umuligt: altså butter bum bum.
Hvad skal der dog blive af Grækenland? Tjaa, de kunne blandt andet satse på at blive en af Europas helt store grøntsagsleverandører, sådan som landets klima giver de bedst tænkelige muligheder for. Og så er der nicheprodukterne bl.a. den helt fantastiske uslyngede honning – til teen, på brødet, i dressingen, til desserten … Det er bare et godt råd – ud over at det også er en god idé at betale skat! Også i Grækenland.
Frederiksdal-kirsebærvinprojektet kaster løbende nye aftapninger af sig, og sammen med Anders Selmer & co’s vine fra Lilleø er det et af de mest interessante projekter på den danske vinfront, selv om det måske ikke helt er retfærdigt at tale om ’druevin’ og kirsebærvin under et. Vinene fra Frederiksdal Gods er meget komplekse i smagen, bittersøde uden egentlig at være søde, og slet, slet ikke sukrede eller klistrede.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.
