Fasangryde med æble og knoldselleri
Foto: Teis Bruno
Til 4 personer.
1 fasan
1 knoldselleri
2 laurbærblade
1 kanelstang
4 kardemommekapsler
½ l lys kalvefond eller mørk
hønsefond
3 dl dessertvin eller portvin
8 gråstenæbler
Smør
Rapsolie
Salt
Peber
Fasanen gnides med salt og peber og brunes i en varm gryde med smør og olie. Knoldsellerien skrælles og skæres i grove tern og tilsættes sammen med krydderierne. Når krydderierne er varmet godt igennem, hældes fonden og vinen på. Æblerne skrælles, deles i 4 og udkernes og tilsættes. Retten simrer ved svag varme i ca. 1 time under låg. Æblerne vil, når fasanen er mør og færdig, være næsten opløste i lagen. Dette giver ikke bare en intens smag af æble, men er også med til at jævne lagen. Tag fuglen op, og partér den, og smag lagen til med salt og peber. Læg fasanstykkerne tilbage i gryden, og servér herligheden rygende varm direkte med gryden på bordet eller i en terrin.