Sponsoreret indhold

Fra nedlagt hashklub til Michelin-restaurant på et fundament af hjemlig hygge og kvalitet

Selv hans far syntes, at han var tosset. Hvem ville dog besøge en højgastronomisk thairestaurant – og så i en nedlagt hashklub på Nørrebro?

Fra nedlagt hashklub til Michelin-restaurant på et fundament af hjemlig hygge og kvalitet

Sønnen var dog ikke helt skør; bare et år efter åbningen for små ti år siden landede den første Michelin-stjerne, og siden da har restauranten ikke set et tomt bord.

I dag byder Henrik Yde med et stort smil velkommen på hans gastronomiske hjertebarn på Guldbergsgade i hjertet af Nørrebro. Kiin Kiin er en af bare to thailandske restauranter i verden, der har modtaget den eftertragtede Michelin-stjerne, og serverer året rundt for fulde huse bestående af folk fra både ind- og udland.

Blandt disse gæster findes også de Michelin-vante ”gastronauter”, for hvem Kiin Kiin ifølge Henrik selv står som lidt af en antidote: ”Når man har prøvet alt det nordiske, så vil man gerne have lidt smag, og så ender de fleste som regel herude, hvor der er lidt flere krydderier i maden”, siger han med et smil på læben i videoen herunder. Og restauranten er på flere måder atypisk, Michelin-hæderen taget i betragtning.

Gæsterne modtages i restaurantens lounge, hvor familiære dufte og dybe sofaer sørger for en tryg landing. Den uformelle stemning føres videre op i selve restauranten, hvor stilkene er skåret af vinglassene og flere af retterne deles gæsterne imellem. Det vigtige sidste aftryk på gæsternes aften sættes typisk med en kop kaffe, som på Kiin Kiin leveres af Nespresso. ”Vi skal have en kaffe, der virkelig kan runde af, og som virkelig sparker derud af, og der er det vigtigt, at smagen følger med”, forklarer Henrik Yde.

Valget af Nespresso blev taget på baggrund af en grundig blindsmagning blandt trænede baristaer. Her overbeviste det høje, stabile niveau Henrik: ”Kaffen er jo afslutningen på måltidet – det er det vigtige punktum, der bliver sat. Der er det bare rart at kunne sætte en kop og vide, det er god kvalitet”.

Se hele interviewet med Henrik Yde i videoen herunder, som er produceret i samarbejde med netop Nespresso, og gå på opdagelse i Nespressos univers her.