”Standard cuvée … ikke tale om!”
Dårlig start. En fornærmelse i udlægget og Jean-Hervé Chiquet, der deler ledelsen af champagnehuset Jacquesson med sin bror, Laurent, kigger venligt, men bestemt på mig og begynder at forklare: ”Cuvée 736 er noget helt særligt, den er sin egen og anderledes end 735, 734 og de tidligere numre.”
Mit forkerte ordvalg har tilsyneladende sat Jean-Hervé Chiquet i gang med en grundig gennemgang af hans og brorens idealer og mål. De er høje, men brødrene mener ikke helt, de er der endnu. Andre mener, Jacquesson allerede har placeret sig solidt i Champagnes top. Genplaceret, rent faktisk, for i årene efter grundlæggelsen i 1798 var Memmie Jacquessons hus regnet blandt de bedste. Specielt sønnen Adolphe gav firmaet sit kvalitetsry, men efter hans død i 1875 gik Jacquesson nærmest i glemslen. Indtil 1974 ejede Tassigny-familien huset og tilkøbte blandt andet vinmarker i Avize, Oiry og Aÿ samt Hautvillers. Markerne blev ikke plejet og udnyttet optimalt, heller ikke da advokaten Jean Chiquet købte huset i 1974. Først i 1988 overtog Jean-Hervé og Laurent kontrollen fra faderen, og de har kun kigget én vej siden – opad.
”Min far havde ikke det bedste helbred og satte i virkeligheden ikke rigtig pris på vin. Laurent og jeg elsker vin og champagne og fandt begge potentialet for vores vinhus aldeles uudnyttet. Vi fokuserede først på markerne. Ideelt set burde vi udelukkende basere vores vin på egne marker, som vi selv kan pleje og bestemme over. Vi betragter 2008 som et skæringsår, idet vi her overtog en stor luns jord, så vi i dag ejer 28 ha og derudover køber druer fra en flok nære venner med otte ha, bønder i de fem kommuner, hvor vores egne marker er.”
Mit ordvalg, omtalen af Cuvée 736 som standard, var blandt andet forkert, fordi champagnes styrke er skabt på ideen om et ens, stangastro dardiseret udtryk for de enkelte vinhuse, især de såkaldte Grandes Marques som Moët, Laurent-Perrier og Veuve-Cliquot Ponsardin. Husstilen og det konstante udtryk for husenes basiscuvée opnås med kompleks blanding af geografier og årgange. Det er der ikke nødvendigvis noget negativt i. Jean-Hervé og Laurent Chiquet ville bare noget andet med Jacquessons basiscuvée.
”I 1998 arbejdede vi løbende med 97-høsten, og under processen gik det op for os at for at ramme husstilen, lave en stabil basiscuvée, var vi ikke i gang med at lave den bedst mulige vin. 97 var et chardonnayår, men vores husstil tillod os ikke at bruge mere chardonnay. Noget var rivende galt! Vi besluttede os for at undsige homogenisering og nul årgangsvariation og lade vores basiscuvée variere med årgangene. Den første ’nye’ basiscuvée kaldte vi 728, fordi det tilfældigvis var nummeret på den lot, vi valgte som hovedbestanddel i 2000.”
Den aktuelle Cuvée 736 består hovedsagligt af årgang 2008 med en del 2007 og 06 og endda basisvinen til cuvée 735 blandet sammen. Chardonnay udgør 53%, pinot noir 29% og pinot meunier 8%.
Den tidligere 735 havde til sammenligning mindre chardonnay og meget mere pinot meunier og var baseret på 07- og 06-høsten. Brødrenes kvalitetsfokus har reduceret Jacquessons produktionsmængder med 23% siden 2003. Det er udelukkende la cuvée, den reneste del af presset, som anvendes til alle husets champagner. De gæres på store gamle foudres med gærresterne, udsættes nogle gange for battonage, men omstikkes ikke før aftapningen, som selvfølgelig foregår ufiltreret.
Jacquesson undgår helst den malolaktiske gæring, men blokerer den ikke, så reelt varierer det år for år, om vinene har gennemgået en sådan. Gærcellekontakten og den minimale kontakt med ilt gør vinene holdbare, og husstilen er generelt til den ’skarpe’ og mineralske side. Hervé-brødrenes mest interessante tiltag de seneste år er dog lanceringen af indtil videre fire enkeltmarksvine fra nogle af de berømte grand og premier cru-byer, husets marker ligger placeret i. I hjembyen Dizy ligger Terres Rouges og Corne Bautray, henholdsvis 1,35 ha pinot noir og 1 ha chardonnay. I Avize i det nordligste Côte de Blancs står 1,3 ha 50 år gamle chardonnay-stokke i parcellen Champ Caïn, og i Aÿ står sølle 0,3 ha pinot noir i parcellen Vauzelle Terme, solidt placeret i den fineste kridtjord.
De aktuelle vine på hylderne hos importøren Erik Sørensen omfatter Cuvée 735 og 736, årgang 2002 og de tre tilbageværende enkeltmarksvine, de forsvinder lynhurtigt, fordi mængderne er minimale, Terres Rouges 2007, Corne-Bautray 2002 samt Champ-Caïn 2002.
Cuvée 735 (379,95 kr./90 point) er fuld af pære, umiddelbart chardonnaydomineret næse med antydet vanilje og hvide sommerblomster. Som Cuvée 736 er den mejslet i sten, fast og smertende intens.
Cuvée 736 (419,95 kr./92 point) lugter stærkt af kærnet smør og valle, grønne æbler og bitter chokolade, mens den stenede smag får tilført japansk yuzo i eftersmagen.
Jacquesson 2002 (804,95 kr./95 point) er enestående dyb. Kraftig røget med noter af salturt og østers, abrikos, smørsyre, moden pære og pomeransskal. Chiquet-brødrene sigter mod længere lagring for vinene, og 2002 kom sidst på året i fjor. Den bærer præg af lang tid med gærcellerne, smager som lys hønsefond med sherrynoter og udtalt mineralitet i eftersmagen. Terres Rouges er ’ægte’ rosé, fremstillet med kort skindkontakt på ren pinot. En forbavsende dyb og rød farve følges af lokkende friske kirsebær og kirsebærsovs med vanilje. Stilen ligner chambolle-musigny pinot med bobler. Den har tannin og fornem eftersmag med røde bær, sød jord og vægt i svælget og bagest på tungen. Ret anderledes og mægtigere end typisk rosé.
I toppen af Jacquessons hierarki ligger Corne Bautray og Champ Caïn plus Vauzelle Terme, som desværre er udsolgt. Corne Bautray 2002 (1.404,95 kr./95 point) er den godtroende og sociale version af Champ Caïn. Den er stærkt mineralsk, selvfølgelig knivskarp og citrus/æblepræget, men tager imod smageren med åbne arme og forholdsvis bred frugtfylde. Champ Caïn 2002 (1.404,95 kr./98 point) er troldmandskunst, en champagne fra dværgenes mineunivers i ’Hobbitten’, hugget i sten og porøst hvidt kridt, majestætisk og rank, ugivende lige nu. Der skal snilde til for at lirke den op, udtrykket er ungdommeligt, sprødt og alligevel erfarent og modent. Hidtil eneste årgang fra parcellen, og jeg anbefaler kraftigt køb til henlæggelse.
Jacquesson er for mig efterhånden i kategori med Krug. Intet er standard, intet er almindeligt, huset har ganske enkelt ingen svagheder. På den anden side har huset heller ikke kant, ingen outreret vildskab som Selosse, blot … ja, klasse. ”Gærcellekontakten og den minimale kontakt med ilt gør vinene holdbare, og husstilen er generelt til den ’skarpe’ og mineralske side”
__________
PS: Sidste år i januar smagte jeg en ekstremitet fra Jacquesson. Huset er blandt andet kendt for sit lager af udegorgerede champagner og efter lidt smiger lykkedes det at få solo-degorgeret en 1988, som dermed nåede lige godt 23 år på langs i kontakt med de døde gærceller. Sådan en vin smager chokerende for de fleste, vil jeg tro – af okseconsommé, hummerbisque og saltet citron, af fordærv, thaifishsauce og limedressing, af klaret smør og amontillado sherry, virilitet, sex og visdom.
__________
__________
