Engang var takeaway ensbetydende med grillkylling, chop suey eller pizza, men der er løbet meget friture i karret siden, og mulighederne er uendelige, hvis man ikke selv gider. gastro har dovnet den og testet takeaway i København...
Mad Synergi er blandt gastros favoritter på den københavnske takeaway-scene.
Af Jesper Uhrup Jensen og René Langdahl JørgensenAf JesperUhrup Jensen og René Langdahl Jørgensen
Takeaway-kulturen er i vid udstrækning også en indvandrerkultur; man kommer til et fremmed land stort set uden noget og uden kendskab til det nye land, men man skal jo leve, så hvorfor ikke faldbyde, hvad man har med – sit hjemlands madkultur.
For Danmarks vedkommende er takeawaykulturen et barn af 60’erne – kinesere og vietnamesere står for de første grillbarer i bybilledet, og siden er indvandringen fra Pakistan, Mellemøsten etc. medvirkende til at ændre danske spisevaner – ikke mindst når det drejer sig om ud af huset-mad. Først langt senere rykker selve ordet takeaway ind i det danske sprog.
Takeaway-kulturen opstår i kølvandet på velstandsboomet, der først sætter skub i indvandringen, så sender kvinderne på arbejdsmarkedet (så de har mindre tid i køkkenet) og endelig giver flere penge til forbrug.
Kinagrill, kebab, pizza … det er de forskellige kulturers gadekøkken, der var og er dominerende inden for takeaway. Det er først i det nye årtusinde, at takeaway for alvor er blevet ’rigtig mad’ – tallerkenserveringer med kniv og gaffel.
Der er aldrig blevet lavet mindre mad i danske køkkener end nu – og der har aldrig været flere muligheder for at få andre til at gå i køkkenet for en. Vi har testet 5 takeaway steder i København!
Jeg tager også min del af ansvaret for, at jeg sikkert også kan være polariserende, men – også med min meditation og min buddhismeinteresse – hæ! – så prøver jeg at være lidt mindre polariserende, end jeg før har været. Jeg er faktisk begyndt at tænke en lille smule, før jeg taler. Det har jeg altså ikke været så præget af.