Kokke er om nogen et folkefærd, der dyrker tatoos, og Kong Hans’ Mark Lundgaard er en af dem, der rent faktisk lever op til krigsmalingen. På billederne ses han med den 170 kg tunge vildsvineorne, han en nat for nogle uger siden nedlagde på en jagt i Sydsverige. Vildsvin skal man absolut ikke spøge med og slet ikke en kæmpehan i brunst. Faktisk burde svinet slet ikke være i det pågældende område, men det var det, og det var Mark King Kong Hans også. Mødet var uventet for dem begge og reelt livsfarligt for dem begge. Mark Lundgaard trak det længste strå med et velplaceret skud lige i hjertet.
Forvent dog ikke at finde vildsvin på kortet på Kong Hans, for ornen var som sagt i brunst, og det giver en vis … hmmm … ’aroma’ i kødet! Men de skønneste pølser kan man sagtens lave af den slags kød, så helt forgæves er det stolte dyr ikke faldet på ærens jagtmark.
Jægeren og kokken Mark Lundgaard er ’fjerde generation’ på Kong Hans Kælder – og et besøg hos ham, Peter Pepke & co. kan ikke anbefales nok. Læs anmeldelsen af Kong Hans Kælder i det nye nummer af gastro, der udkommer i dag.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.