La Fête du Citron

Byen Menton kaldes også for La Cité des Citrons, Citronbyen, og den rammes under La Fête du Citron af en veritabel 20 dage lang citrusrus.

La Fête du Citron
Offentliggjort

La Fête du Citron

130 tons citrusfrugter og 200.000 mennesker deltager i denne fantastiske festival for citronen hvert år, denne gang bliver den 79. sæson. Citronen fra Menton er verdensberømt for sin fantastiske kvalitet, og er da også ved at opnå AOC-status.



Menton går amok i en citrusrus, hvor parker og gader fyldes til randen med citronskulpturer osv. Og hele festivalen indledes med et kæmpemæssigt optog, hvor alt og alle er udsmykket med citroner. Efter hjemmesiden at dømme nærmer udskejelserne sig karnevallet i Rio, nu bare med citron … det har noget næsten vulgært over sig, dette citronorgie. Her tager man helt bogstaveligt det sure med det søde!



Men tjek hjemmesiden for masser af billeder, og døm selv:



La Fête du Citron, 17. februar -7. marts 2012, Menton, Frankrig