MADFESTIVAL: Copenhagen Cooking
Så er det snart tid til den halvårlige madfestival Copenhagen Cooking.Det er en 10 dage langfejring af de gode nordiske råvarer, og en oplagt mulighed for at opleve hovedstaden med smagsløgene i centrum - uden at det gør alt for ondt i tegnebogen.
Foto: Ty Stange
Madfestivalen afholdes d. 19.-28. august og vil i år brede sig langt ud over Københavns grænser. Fx kan du spise et nutidigt bud på ægte vikingemad ombord på et vikingeskib i Roskilde Fjord.
Tilbage i hovedstaden finder du bland andet arrangementet Nordic Taste i Den Hvide
Kødby, hvor ca. 40 restauranter fra Danmark og Sydsverige vil servere smagsprøver med fokus på lokale råvarer, og der vil være gadekøkken under overskriften Taste the world.
Flere af byens top-restauranter tilbyder desuden deres michelinstjerne-dekorerede mad til 425 kr. pr. kuvert. Det er lidt af et scoop for en middag på Kiin Kiin eller Søllerød Kro, og af samme årsag er der rift om billetterne. De er til salg på billetnet fra d. 10. august kl. 10. Søg på "Taste of Copenhagen".
Desuden afholder den allestedsnærværende Claus Meyer foodcampen MAD som en del af Copenhagen Cooking. Her vil du kunne møde kokke fra hele verden, spise i gadekøkkener, møde producenter og meget andet. Forhåbningen for initiativet er, at det kan blive for maden, hvad Roskilde Festival er for musikken. Campen finder sted d. 27. og 28. august på Refshaleøen på Christianshavn i København.
For at deltage i foodcampen MAD skal du købe billet. »Se mere her.