Austrian Wines bevægede sig for nylig til provinsen, til Århus, for at promovere landets vinøse evner. En siddende smagning under guidance af Mr. Winelab Mads Jordansen, derefter stående taffel med en lille udvalgt håndfuld importører med fokus på østrigere. Det giver mening at bevæge sig væk fra hovedstaden. I lyset af den skare af midtjyske og århusianske toprestauranter og sommelierer, der var til stede, rammer det østrigske eksportkontor præcist. De fisker selvfølgelig også i rørte vande. Østrigerne har fortsat en uforholdsmæssig høj stjerne i horeca-segmentet, hvis der sammenlignes med Hr. & Fru Danmark… vinene har en høj gennemsnitspris, DET er den eneste årsag til misforholdet – til gengæld er der ingen lande i verden med så høj gennemsnitskvalitet. Basta!
Seminaret skulle bringe os ud til lidt glemte kroge af det østrigske vinkort. To sauvignon blanc fra Steiermark, landboland, men smukt som Friuli eller for den sags skyld Toscana på den anden side af Alperne. Tements Zieregg 2007 (85) var ikke træt, men havde slet ikke det go som Sattlerhofs Sernauberg 2010 (89) havde. En tætpakket næse med passionsfrugt, solbærgren og pågående peberrodseffekt i næsehulen med knitrende og lang smag. På grüner veltliner-siden var der fin repræsentation fra både Schloss Gobelsburgs Steinsetz 2011 (88) og Loimers Spiegel 2010 (88). Steinsetz med pære og let peber, rieslingsyre, stramhed og underspillet alkohol, Spiegel i letløbende tørstslukkerstil. St. Laurent er vist i familie med pinot noir, de kan have de samme skovbær og skovbundsdunste. Pittnauers Dorflagen 2009 (88) havde mælkesyre og fine skovbær, og undermoden tranebær med sprælsk syre i smagen. Markowitschs Pinot Noir 2009 (86) tenderede det søde med landlige dunster og tydelig fadpræget myntetone. Blaufränkisch er og bliver Østrigs store blå drue – den kan så meget og spiller i den høje ende på tangentmikstur af stor hermitage, bourgogne og pauillac. Kollwentz laver en burgundisk version fra Leithagebirge 2008 (89), hvor krydret rødbede blandes med brombær og talkum, smagen har pirrende grønne elementer. Moric, Roland Velichs, high-end brand, understreger imidlertid sin kunnen med sin Reserve 2009 (91), hvor hyldebær, brombær og mesterlig mineralitet følges af kølig syrah-stil, spændstig syre og slutteligt elegant påfuglehaletouch.
Ude ved standene gjorde jeg følgende observationer: Hos Österreich (www.osterreich.dk) kan man næsten vælge i blinde, bedst var dog Weningers Blaufränkisch Saybritz 2009 (90) i syrah-stil med røget lakrids, syrefriskhed og markant tanninbid, Arndorfer Grüner Veltliner Strasser Weinberge 2010 (90) med hvid peber og ærteskud og vældig pære i eftersmagen samt ikke mindst Heinz Velichs formidable TO 2009 (93). Chardonnay, welschriesling og sauvignon blanc mikset til eliksir, hyper intens, et ordentligt skud træ og eftersmag som juicet grundfjeld!
Atomwine (www.atomwine.dk) havde kun taget Hirsch med i byen. Hans Trinkvergnügen nr. 9 (86) gør det den skal, grænser til det simple som læskedrik for voksne. Hirschs rieslinger er krystallinske og tæt på svævende, mens hans Grüner Veltliner Lamm 1. Reserve 2010 (93) er pighvarvin af bedste skuffe, massiv, fed, glycerol- og peberholdig, ærteblomst, salt, med enormt mineralsk tryk,… to the mines of Moria!
Hos Bichel (www.bichel.dk) var der både bællevin af bedste skuffe i Prechtls grüner veltliner 2011 (87) og fornem riesling fra Gobelsburg med Gaisberg 2009 (91), thaikrydring, hvid fersken og brændende stærk syre.
Glud Vin (www.gludvin.dk) havde blandt andet Rabls Grüner Veltliner 2011 (87) med hele batteriet af typisk hvid peber og ærtemos i duften og fin koncentration, mens en af specialisterne, Østrigsk Vinimport (www.oestrigsk-vinimport.dk) i Silkeborg, havde en deling troværdige repræsentanter med fra det moderne Østrig. Specielt Graf Hardeggs Riesling Vom Schloss 2010 (88) og deres Pinot Noir Steinbügel 2007 (89) bør fremhæves for druetro versionering, god intensitet og fin balance, Steinbügel dog med stærk, krydret eftersmag. Bordets stjerne var Iglers to gange Blaufränkisch, Hochberg 2009 (91) og Biri 2009 (94). Førstnævnte i cote rotie-stil med brombær og rusticitet, Biri med overvældende intensitet, peber, kirsebær og koks og stringens i smagen med syre som en brunello og cedertræ som en médoc.
