Man kan ganske enkelt ikke udpege verdens bedste restaurant, men lad os bare lege med på ideen, og selv om det ikke lader sig gøre, så er der ikke tvivl om, at noma vitterligt er en af verdens bedste restauranter – og måske den bedste!
noma er unik og i verdensklasse, men listen – The S.Pellegrino World’s 50 Best Restaurants – er utroværdig i en grad, så det nærmest ’besmitter’ nomas førsteplads – noma er sgu for god til det selskab!
Hovedproblemet er, at det er for tilfældigt, hvem der kommer på listen. Alene det, at et sted som parisiske Le Chateaubriand kan være nr. ni på listen er grænseoverskridende absurd – ja, at de overhovedet kan være på listen er absurd. Det er et meget sjovt sted, en bistro med sjove indfald etc., men uanset hvilken målestok, man bruger, så kan Le Chateaubriand aldrig – ALDRIG – være på en top-50-liste! Og der er simpelthen generelt for mange dark horses på listen og tilsvarende alt, alt for mange åbenlyse udeladelser.
Top-50-listen er mere et udtryk for, hvor et panel på omkring 800 ’testspisere’ tilfældigvis har valgt at spise – hvor de har haft mulighed for spise, hvor de har kunnet få bord, hvor de alligevel skulle hen i anden anledning etc. Hvert ’akademimedlem’ har syv stemmer – fire må bruges i stillerens hjemland, tre skal tildeles øvrige restauranter. Og for at gøre en lang historie kort, så tror jeg ganske enkelt ikke, at referencerammerne er i orden hos testspiserne/akademimedlemmerne!
Der er ingen ’spærregrænse’ – ingen kriterier, der skal opfyldes, og Restaurant Magazine, der står for listen, har ikke på forhånd indsnævret feltet i en slags kvart- og semifinale el.lign.
De godt 800 testspisere har således frit spil, og listen bærer tydeligt præg af, at de ikke primært har bevæget sig i det tårnhøje luftlag, hvorfra man rekrutterer kandidater til en liste over verdens bedste restauranter. Tværtimod bærer listen som nævnt i vid udstrækning præg af, hvor akademimedlemmerne rent faktisk kunne få bord, havde råd til at besøge osv.
Og uden at gå i detaljer med teknikaliteter, så svarer stemmeafgivelsen ved 50 Best… til, at juryerne ved Melodi Grand Prix (undskyld sammenligningen) kun har hørt nogle af de deltagende sange og stemmer på dem, hvorefter stemmerne samkøres med andre, der har hørt andre sange end en selv …
Den endelige liste på 50 udvalgte er et kludetæppe – en disharmonisk fællessang af godt 800 sangere (heraf en håndfuld danske), der synger hver deres melodi med få fælles vers.
Eneste rigtige havde været, at samtlige 50 restauranter på listen var bedømt af samtlige 800 akademimedlemmer. Men det sker ikke.
Den tilfældighed, der præger listen i katastrofal grad, illustreres mest tydeligt med de gevaldige udsving fra år til år – steder kan stige/falde 30 pladser eller mere. Det er forskydninger, der slet ikke er i overensstemmelse med virkeligheden. Den slags kvalitetsfald/spring er helt usandsynlige, men snarere et udslag af prøvespisernes luner og besøgskalender fra år til år. Det svarer til, at man dømmer Caroline Wozniacki ude af verdensranglisten hvert andet år efter forgodtbefindende.
I år er elBulli således helt ude af listen – efter et år på 2. pladsen og flere år på 1. pladsen. Er den nok vigtigste og mest nyskabende restaurant nogensinde sådan ved et trylleslag faldet fuldstændig igennem?
Nej – akademimedlemmerne har ikke været der! De har ikke kunnet få bord, og nu, hvor stedet lukker i sin nuværende form med udgangen af året, har man tydeligvis tænkt, at der ikke er nogen fremtid i elBulli. Men elBulli findes stadig og begejstrer stadig! En top-50 uden elBulli er et misvisende billede af tingenes tilstand. Et fortegnet billede – et retoucheret foto i bedste gammelkommunistiske stil.
noma er uden tvivl en af verdens bedste restauranter, måske endda den bedste, men The S.Pellegrino World’s 50 Best Restaurants-liste er blot et mediehypet fænomen – et privat, subjektivt og stærkt forvrøvlet bud på en liste over verdens bedste restauranter.
Listen har ret, hvad noma angår, men bortset fra det, så er noma i rigtig dårligt selskab på den liste!
