Når franskmændene taler om Grandeur har det intet med fysisk omfang at gøre. Grandeur handler om gerninger, om visioner, om mod, om gennemslagskraft og formuleringsevne, om kunsten at kende sit værd mentalt, såvel som kulturelt uden nødvendigvis at skilte med det. Det har siden den britiske vinpresses gennembrud med Harry Waugh i 1960erne været almindeligt at overføre menneskelige træk til vin. Oplagt ja, men ganske revolutionerende dengang.
Grandeur eller en smule forfladiget på dansk til storhed, kan man sandelig også finde i vin. Og muskler, store bryster eller lår i skoene gør det ikke alene… eller gør det i virkeligheden slet ikke. Når man møder ægte storhed, bliver fysisk formåen og omfang ganske banalt. Storhed i vin er noget ganske uhåndgribeligt og måske øjebliksbestemt, men ikke desto mindre var det definitivt det jeg traf den anden dag. I to versioner endda.
Egocentriske og nationalistiske franskmænd har tendens til at betragte vin fra ”de varme lande” som ligegyldige og ukomplekse. Den opfattelse er i forbavsende grad også fremherskende i vinøse feinschmecker-kredse herhjemme, men i to fuldstændig vidt forskellige vine, en med muskler og en aldeles afpillet, oplevede jeg storheden i sidste uge. En direkte sammenligning mellem Emmanuel Rougets Echezeaux og Dan Standishs The Relic ville svare til at sammenligne Vitaly Klitschko med Haile Gebrselassie – ved siden af hinanden to verdener, to størrelser og to staturer, men hver for sig mestre på deres felt.
Jeg besøgte Emmanuel Rouget for 1½ år siden, et mildt sagt køligt besøg, hvor både den målbare temperatur og den stemningsmæssige var på frysepunktet. For mange er Emmanuels afdøde onkel Bourgognes guddom, Bourgognes sande mester, men langt de fleste er ikke i stand til at betale priserne for onkelens vine, som nu kun kan findes på auktionsmarkedet. Onklen hed Henri Jayer og hans vin fra marken Cros Parantoux i Vosne Romanée opnår lige nu samme pris som Romanée Conti på auktionsmarkedet. Emmanuel Rouget har overtaget onklens andel i marken og anvender de samme metoder som den legendariske onkel; kold maceration og 100 % ny eg og nærmest ingen omstikning. Echezeaux får samme behandling og er normalt ikke det stærkeste kort i hans kælder, men…
2002 Echézeaux, Emmanuel Rouget
Når bourgogne er bedst er det overbevisende. Man er ikke i tvivl, man drikker med følelserne og man drikker med kroppen og med intellektet. Kirsebær, ribs, tørrede tranebær, surmælk, spagnum og endda grape og blodappelsin – det hele fortættet først og så bredt ud lige over glasset. Den umiskendelige sur-søde smag af spot-on-moden pinot noir med mærkbar syre, antydet bitterhed og det liflige, svævende element, som i mangel af bedre beskrivelse må stå som evidens for perfektion – næsten da. Storhed i en flaske.
98 point
Domaine Brandis er importør
Dan Standish har mange jern i ilden. Han er beslægtet vinøst med sin arbejdsgiver, Dan Powell fra Torbreck, hvis klare forbilleder ikke er fortidens monstre fra Barossa, men derimod de europæiske slankere udgaver af syrah. Dan Standish bruger franske fade til The Relic, som er ko-fermenteret, hvide druer med røde druer på én gang.
2004 The Relic, The Standish Wine Company
Dan Standishs côte rotie-imitation bliver mere og mere en barossa’sk outsider. Den er beviset, i mine øjne det tydeligste, på at Barossa fra køligere dele og fra de knudrede gamlinge af nogle vinstokke, som området er så beriget med, kan give ”kølighed” til shiraz. Et skvæt viognier i blandingen og der sker ting og sager med aromaen, det ved enhver Guigal-elsker. Spændstige solbær, varmet nænsomt, smider saften og den inddampes… lakrids rives over og det røde pulver fra en fuldt udsprunget trompetlilje drysses over. Et forsøg på at indfange en overjordisk næse, lige nu. Et muskelbundt i munden, som alligevel opfører sig som en finsk lakridsstang først, men derefter breder sig over tungen med den syre man har tendens til at glemme findes i store modne solbær og brombær. Den afslutter, ja tro det eller ej, lifligt! Storhed i en væske.
98 point
Propperiet er importør
Hvis The Relic skulle løbe 10.000 meter ville Echézeaux løbe fra den, hvis Echézeaux skulle i ringen mod The Relic ville den blive slået i gulvet inden ½ minut – derfor skal de to vine aldrig i kamp mod hinanden i nogen af disciplinerne!
