Weekend-tip: Tag på årets første julemarked

Kræmmerne sælger, julemanden kommer og gløgg og æbleskiver sælges, når der er julemarked i Den gamle lade i Stourup.

Weekend-tip: Tag på årets første julemarked
Offentliggjort

De traditionsrige julemarkeder er et sikkert tegn på, at nu er det snart jul.

I denne weekend bliver der i den grad julet i en lade fra dengang tipoldefar var barn. Det hele foregår i netop Den gamle lade ved Danmarks Ferguson Museum i Stourup mellem Juelsminde og Horsens i Østjylland.

Her vil der være handler at gøre ved kræmmerne, børnene kan lege i høet, når de ikke har travlt med at fortælle juleønsker til julemanden. Derudover sælges juletræer og pyntegrønt, gløgg og æbleskiver.

Det koster 40 kroner for voksne og 20 kroner for børn under 12 år. Julemarkedet løber af stablen på søndag den 18. november klokken 10–16.

Se flere julemarkeder på Byford.dk