Whisky med smag af bourgogne

Whisky med smag af bourgogne

Whisky med smag af bourgogne
Offentliggjort

Tænk hvis Mouton Rothschild begyndte at eksperimentere med lagring af rødvin i brugte whiskyfade fra Glenfarclas eller Ardbeg? Blot et tankeeksperiment. Whisky har længe fået krydring fra brugte fade og whisky med finish i rødvinsfade er også set før, men det plejer ikke at spille særlig godt. Glenmorangie har just lanceret sin Companta – 2014-versionen af deres Private Editions. Behandlingen lyder på først en tur på amerikanske egefade anvendt til bourbon, så en tur på fade fra navnkundige Clos de Tart og rhône-kommunen Rasteau. Hvor det lige blev de to, ved jeg ikke, men det virker: Companta er proppet med vanilje, tørrede røde bær, karamel og honning og smørristede hasselnødder. Smagen er kolossal, men harmonisk, blød og voldsom på samme tid, men slet ikke krævende. Tydeligt sødmefuld og varmblodig med mahogni og puddersukker i eftersmagen. Året er endnu ungt, men måske er det allerede '14s Year's Best whisky.

Prisen er 649 kr. hos velassorterede vin- og spiritushandlere

Importeres af Moët Danmark