Anmeldelse: Bon Iver - 'Bon Iver'

Anmeldelse: Bon Iver - 'Bon Iver'
Offentliggjort

+++++

Bon Iver aka Justin Vernon dukkede nærmest op ud af det blå, da han i 2008 udsendte det meget roste album ’For Emma Forever Ago’. Et fuldstændigt fremragende album, som synes umuligt at følge op på. Men flere sideprojekter har måske gjort, at Bon Ivers lydunivers har udviklet sig og åbnet sig en smule fra det ellers meget enkle, men velfungerende med vokal, guitar og tromme. Han har i hvert fald ændret en del, og hans fantastiske vokal er nu også akkompagneret af strygere og synthezisere. Tempoet er også sat lidt i vejret, uden at man mister inderligheden og melankolien, der synes at hænge ved Vernons vokal, som gennem hele pladen imponerer.