Godzilla 2014

Breaking Bad's Bryan Cranston skal slås med Godzilla

Godzilla 2014
Offentliggjort

Det japanske monster er tilbage. Og skal man bedømme ud fra den officielle trailer, er der langt mere tyngde i den nye dræber end tidligere tiders tumpede kæmpefirben.

”Du narrer ingen, når du siger, at det, der er sket, er en naturkatastrofe. I virkeligheden gemmer I noget derude. Og det vil sende os tilbage til stenalderen,” råber en desperat Bryan Cranston.

Alene Cranston og dén replik er nok til, at vi glæder os til det japanske monsters comeback, selv om ingen (på nær Hollywood-industrien) rigtig har savnet den. Se traileren her:

I 1998 lavede man også en special-effects-blockbuster om uhyret, der opstod som en ubehagelig bivirkning af de franske atomprøvesprængninger i Stillehavet. Men i denne nye udgave antyder filmfolkene, at franskmændene slet ikke lavede egoistiske eksperimenter dengang. Det var ikke en test. De prøvede at dræbe monsteret. Tilsyneladende uden held. Nu er den i hvert fald tilbage for at ødelægge de amerikanske byer.

Det mest interessante ved denne slags monster-/katastrofefilm er altid effekterne, og her lover instruktør, Gareth Edwards, at alle kræfter er sat ind.

”Når det gælder designet af Godzilla, har vi brugt et år på det aspekt alene. Du føler aldrig, at du har nok tid, men jeg ville ikke ændre en eneste ting ved designet. Jeg er utrolig glad for det.”

Udover Bryan Cranston er Aaron Taylor-Johnson, Elizabeth Olsen og Juliette Binoche også på rollelisten.

Filmen har dansk premiere den 15. maj.

FACEBOOK Bliv ven med Euroman