Oplev koncerterne og stemningen på Roskilde Festival med nyt videosite

Oplev koncerterne og stemningen på Roskilde Festival med nyt videosite
Offentliggjort

Nyt video-website giver dig mulighed for at opleve Roskilde Festivals unikke 'orange feeling' hjemmefra. Både før, under og efter festivalen.

Nu behøver du ikke tage hele vejen til Roskilde for at opleve musik, lejrstemning og kunst. Du kan nøjes med at klikke ind på Roskilde Festivals hjemmeside, hvor du som noget nyt finder Orange TV.

På Orange TV kan man se hele koncerter fra festivalen, så musikoplevelsen kan forlænges til hele året og ikke kun bestå i løbet af de otte dage, festivalen varer. Orange TV giver også et indblik i camplivet, det frivillige arbejde, maden og kunsten blandt meget andet.

LÆS OGSÅ Sådan booker man Wu-Tang Clan

Roskilde Festival har valgt at satse på den nye videokanal, for at øge publikums kendskab til festivalen. Det bliver for eksempel muligt at opdage nye bands og gå på opdagelse i ukendte hjørner af festivalen. Det hele fra sofaen eller skrivebordet, så du er helt forberedt til festivalen.

Orange TV er en videokanal, Roskilde Festival har skabt sammen med techvirksomheden 23. Orange TV skal få Roskilde Festival til at leve hele året rundt – og ikke kun i otte dage hver sommer.

Du kan allerede varme op til årets festival nu, for Orange TV er i luften med koncerter fra bl.a. Roots, Shins og The Cure fra tidligere år.

LÆS OGSÅ Metallica skal spille på Roskilde Festival