Se video: Breaking Bad med ny alternativ slutning

Se video: Breaking Bad med ny alternativ slutning
Offentliggjort

Før han blev vores alle sammens yndlings drug overlord, var Bryan Cranston fjollet familiefar i sitcomen ’Malcolm in the middle’. Nu mødes de to karakterer endelig i denne alternative slutning af ’Breaking bad’.

I denne version vågner Bryan(eller Hal fra ’Malcolm’) med sved på panden efter et brutalt mareridt, hvor han styrede underverdenen med hård hånd. Han vækker sin sovende kone for at fortælle om det mærkelige ved, at han rendte rundt i undertøj, og at hans partner var en dreng, der sagde b-ordet hele tiden og så ud, som om han gik rundt i sin storebrors tøj.

I slutningen af klippet forsøger Bryan Cranston at få lidt hyggetid med konen, men desværre, ’Malcolm in the middle’ er en familieserie.

’Malcolm in the Middle’ er en sitcom, der kørte syv sæsoner fra 2000 til 2006 og den kom op på 151 afsnit. Bryan Cranston spillede den venlige, men også noget hjælpeløse familiefar i alle sæsonerne. Inden han fik nok og blev til den Scarface, vi alle har elsket de seneste år.

I øvrigt kan du den 26. november købe boxsettet med alle sæsoner af ’Breaking bad’.