Bill Watterson 'Stripped'

Skaberen af ’Steen & Stoffer’ laver første illustration i 20 år

Bill Watterson 'Stripped'
Offentliggjort

Millioner af fans har ventet på Bill Wattersons berømte streg, siden han pensionerede den elskede serie 'Steen & Stoffer' i 1995. Nu har han givet livstegn fra sig i form af en plakat til ny film.

Efter at holdt sig langt fra omverdenen i flere årtier, sniger Bill Watterson sig nu længere og længere ind i rampelyset. Sidste år gav han for første gang flere år et interview i forbindelse med hyldestfilmen ’Dear Mr. Watterson’. Og nu er han oven i købet begyndt at tegne igen.

Til den kommende film 'Stripped' om tegneserier i aviser – de såkaldte striber – har Bill Watterson tegnet plakaten. Plakaten er tegnet med Wattersons velkendte streg som fans nemt vil genkende.

Se traileren til 'Stripped' her:

Bill Watterson fortæller i et interview med Washington Post om sin ide til plakaten:

”Når man tager filmens titel i betragtning og tænker på det faktum, at der er få ting sjovere end nøgenhed, kom ideen hurtigt til mig. Filmen er et langt kærlighedsbrev til tegneserier og derfor valgte jeg at lave den ret tegneserie-agtig. Det er et fjollet billede, der viser mine følelser omkring omvæltningen inden for medier. Og jeg håber, det giver filmen noget opmærksomhed. "

’Stripped’ handler om, hvordan avisdøden i USA (hvor 166 aviser slukket for trykpressen siden 2008) påvirker noget af avisernes mest populære indhold – tegneserierne. For uden aviser har mange serietegnere svært ved at tjene penge.

En af de få muligheder for at overleve som tegneserie-skaber, er at få ens stribe syndikeret. På den måde vil den blive bragt i mange hundrede aviser samtidig. Noget, mange stræber efter, men som nu langt fra er så lukrativt, som det har været. Skaberen af serien ’Pearls Before Swine,’ Stephan Pastis, der fik sin stribe syndikeret, har meget rammende beskrevet den økonomiske udvikling for tegnere:

“Jeg klarede at komme i NBA. Men bedst som det skete, kollapsede stadion. ”

Filmen ’Stripped’ kommer på DVD 2. april

FACEBOOK Bliv ven med Euroman