Vi fangede Takeharu Sato, moderedaktør på magasinet Monocle, til tre hurtige spørgsmål:
Du har en fod i både europæisk, japansk og til dels også amerikansk kultur. Hvor ser du, at moden udvikler sig mest?
”Jeg mener, at moden udvikler sig mest i Japan. Jeg siger ikke dette, fordi jeg selv er fra landet, men ser man på antallet af brands og butikker, der popper op (og lukker) hver sæson, det unikke design og kombinationen af low- og hightech – fx Visvim, der gør brug af GoreTex og Good Year Welt-syninger – så er der ingen andre steder, hvor der sker så meget. Det gælder også, hvis man kigger på modeforbruget: Hvis du skal starte et tøjmærke, er Japan stadig det bedste marked at gøre det i. De japanske indkøbere er over hele kloden, ivrigt søgende efter at finde nye produkter og at lære noget fra dem. Japanerne er de bedste til at producere nyt, baseret på de vintageindkøb, de har gjort. Det vil mange nok kalde at kopiere, men jeg vil sige, at produkterne
er godt opdateret og endnu lækrere end originalerne.”
Du rejser en del i forbindelse med dit arbejde. Hvor er det mest interessante sted, du har været?
”Beirut. Jeg var der i forbindelse med lanceringsfesten for vores Beirutnummer, der blev afholdt i Comme des Garçons’ guerilla-butik, hvor jeg dj’ede til festen. Det kan virke skræmmende, når man ser de store tanks parkeret i gaderne og soldater, der patruljerer, men samtidig føler man sig også tryg. Jeg følte, at jeg blev beskyttet. Der var en blanding af gamle bygninger fyldt med skudhuller og nybyggede huse og hoteller – et pænt kaos. Befolkningen fester som gale, spiser og griner meget. De taler arabisk, fransk og engelsk flydende, og man ser et helt spektrum af orientalsk og europæisk udseende mennesker. Det er bogstavelig talt Mellemøsten.”
Hvad drømmer du om?
”At spise sundt og læse flere bøger, haha. En del af min drøm er også at flytte til København og bo en dag – helt ærligt. Jeg har besøgt jeres by et par gange og har lyst til at opleve et rigtigt liv i den cykelvenlige og enormt miljøbevidste by og at inkorporere den viden med det japanske trafik- og genbrugssystem. Lyder det ikke som en moderedaktør?”
