Alexander McQueen og Puma i dekadent fodboldstøvlesamarbejde

Alexander McQueen og Puma i dekadent fodboldstøvlesamarbejde
Offentliggjort

Puma, der tidligere har samarbejdet med blandt andet Ferrari og luksus-urmageren Hublot om at lave prangende fodboldstøvler, har op til sommerens VM-turnering fået designfirmaet Alexander McQueen til at skabe en opsigtsvækkende støvle med udgangspunkt i mærkets klassiske King-model.

Modefirmaet, der i forvejen samarbejder med Puma , har valgt to løsninger: En elegant, mandelbrun udgave i italiensk læder og en pimpet gylden støvle med fiskeskindseffekt. Begge håndlavede. Og ekstremt eksklusive.

Læderstøvlen er fremstillet i 70 sæt, og ’fisken’ i kun 30 par. Ingen af dem finder vej til handlen, men bliver kun foræret væk til venner af husene Puma og Alexander McQueen.

Hvis ikke den melding er alt for skuffende, kan du se en video om det italienske håndværk, som støvlen er gjort af, her: