Amerikansk modes gulddrenge

Amerikansk modes gulddrenge
Offentliggjort

Amerikanske Adam Kimmel hører til kuldet af designere i kategori med Patrik Ervell, Mark McNairy og Michael Bastian, der er med til at bevare og videreføre New Yorks relevans for menswear. Arven fra den preppy collegestil og meget selvbevidste Ivy League-retning er ikke glemt, men gruppen af de succesfulde designere griber beklædning an med mere europæiske, slanke snit og en kæmpe portion humor. Især det sidste er en fornøjelse at være vidne til, og den sjoveste af dem alle er måske Mark McNairy, der til New York Fashion Week viste masser af print og twistede greb på herremoden.

Referencerne til gadekultur og især skateboarding er heller ikke til at overse, og for tredje sæson i træk har Adam Kimmel fået lov til at lade skræddersaksen få frit løb hos Carhartt i en fælles kollektion. Det er tilsyneladende et godt match, for Adam Kimmels sartorielle tilgang til herremode trækker Carhartt i en spændende retning. Der er især gode blazere og jakker i den seneste kollektion, der netop er landet i Carhartts butik i Krystalgade i København. Se billeder fra lookbooken herunder, der er skudt af fotografen Ari Marcopoulos, som også agerer model.

Amerikansk modes gulddrenge
Amerikansk modes gulddrenge
Amerikansk modes gulddrenge
Amerikansk modes gulddrenge
Amerikansk modes gulddrenge
Amerikansk modes gulddrenge
Amerikansk modes gulddrenge
Amerikansk modes gulddrenge
Amerikansk modes gulddrenge
Amerikansk modes gulddrenge
Amerikansk modes gulddrenge
Amerikansk modes gulddrenge
Amerikansk modes gulddrenge

Krystalgade 7

1172 København K.

LÆS OGSÅ Modeuge i New York: Patrik Ervell

LÆS OGSÅ Modeuge i New York: Mark McNairy

LÆS OGSÅ Modeuge i New York: Michael Bastian