Blazerguide - Køb den og brug den!
Foto: Frederik Lindstrøm Model Theo/Unique Models
En blazer er historisk mørkeblå med 'guld'- eller metalknapper. Det forlyder, at kaptajnen på den engelske fregat HMS BLAZER forud for et besøg af Dronning Victoria lod sy guldknapper på mandskabets mørkeblå dobbeltradede jakker for at få dem til at se pænere ud. Designet faldt i god jord, og derfra blev det en fast bestanddel i flådens garderobe. De forgyldte knapper blev overført til den klassiske klubjakke, der med sit typiske brystemblem henviser til en specifik roklub eller lignende.
I dag er blazeren en integreret del af hverdagsgarderoben hos mange stilbevidste mænd.
Den kan bruges helt traditionelt med skjorte, slips, strik og fløjlsbukser i pænere weekendsammenhæng.
Blazer Henri Lloyd til 1.299 kr.
Striktrøje Mads Nørgaard til 1.000 kr.
Skjorte Filippa K. til 800 kr.
Slips Sand til 699 kr.
Bukser Polo Ralph Lauren til 1.299 kr.
Styling: Frederik Lentz Andersen og Thora ValdimarsdottirPå grund af blazerens maritime ophav er der flere, der vælger at parre den med klassiske mørkeblå og hvide sømandsstriber. Et par jeans er også gode til at trække højtideligheden ud af den fine jakke.
Blazer Tommy Hilfiger til 2.699 kr.
Striktrøje SNS Herning til 1.000 kr.
Jeans Tiger of Sweden til 1.700 kr.
Styling: Frederik Lentz Andersen og Thora ValdimarsdottirEn polo under en blazer hænger stilmæssigt godt sammen til hverdagsbrug.
Mange finder jakkens guldknapper for pyntede i dagligdagen, og selvom det er en tilvænningssag, kan en polo sagtens bruges frem for en mere dresset skjorte.
Blazer Thom Browne hos Storm til 7.299 kr.
Polo Henri Lloyd til 400 kr.
Chinos YMC til 1.100 kr.
Styling: Frederik Lentz Andersen og Thora ValdimarsdottirNår du skal en tur i byen med vennerne er en enkel hvid T-shirt under din blazer den perfekte måde at se både rå og festlig ud. Tilsæt et par sorte jeans. Farvekombinationen af navy og sort kan måske forekomme aparte, men ifølge de fleste større modehuse er det noget af det mest rigtige, du stilmæssigt kan foretage dig lige nu.
Blazer Gant By Michael Bastian til 3.300 kr.
T-Shirt COS til 125 kr.
Jeans Won Hundred til 899 kr.
Styling: Frederik Lentz Andersen og Thora Valdimarsdottir