Coca-Cola har længe været verdens mest populære læskedrik. Om der er storhedsvanvid eller blot et forsøg på at erobre nye markeder, ved vi ikke, men snart lancerer Coca-Cola en meget ambitiøs kollektion af modetøj.
Coca-Cola har hyret designeren Dr. Romanelli (DRx) til at skabe en ny modelinje for læskedrikken. Kollektion tager udgangspunkt i tøj fundet på loppemarkeder og i vintage-butikker over hele verden. Den kommer til at bestå af ikke færre end 200 stykker tøj og får navnet 'Coca-Cola by DRx'.
Coca-Cola har tidligere lavet tøj med deres logo på, og det er noget af det, Dr. Romanelli tager udgangspunkt i, når han designer den nye kollektion. Han har blandt andet lavet bomberjakker og bikerjakker med genbrug af originalt Coca-Cola-tøj til priser, der ligger på mellem 2.450 kr. og 9.000 kr. (!). Der er dog også mere moderat prissatte elementer i kollektionen som for eksempel T-shirts til 200 kr.
Coca-Cola sælger merchandise for over 5.5 milliarder kroner om året. Det er den store mængde merchandise fra 1960'erne og frem til 1990'erne, Dr. Romanelli tager udgangspunkt i, når han som designer for Coca-Cola vil skabe en high-end kollektion.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.