En helt almindelig strik til en helt almindelig mand

En helt almindelig strik til en helt almindelig mand
Offentliggjort

Der er noget særligt ved herretøj, som ved første øjekast ser ordinært ud, men som ved granskning og brug beviser, at det kan noget specielt. Sådan noget tøj laver det unge danske mærke Armoire d'homme, der netop har lanceret en webshop. Armoire d'homme slår sig op på herretøj i enkel og skarp skandinavisk tradition med særligt fokus på bæredygtighed i både produktion og forbrug.

Et eksempel er deres strik, der er lavet af italiensk merinould af høj kvalitet, der gør den nem at vedligeholde. Sweateren ovenfor har få, men gode detaljer: Det ses blandt andet ved ærmesømmen og ved den lille lynlås i halsen, der adskiller den fra traditionelle striktrøjer med V-hals. Pasformen er normal/slank. Armoire d'homme opfordrer deres kunder til at beholde og bruge tøjet længere, end man normalt gør. Det råd er hermed givet videre. Endnu en grund til, at godt design og god kvalitet holder på den lange bane.

Pris: 1.275 link

LÆS OGSÅ Dit næste yndlingsmærke: Armoire d'homme