Euroman har været en tur på gaden, for at tjekke op på efterårsstilen.
Farhan,
livsnyder
Lige for tiden boomer det med støvler i gadebilledet, ene og alene fordi det kan peppe et hvert outfit op og skabe karakter. Buksebenet naturligt ned i støvlen, lad dem forblive usnøret og du er kampklar. Gør noget ved dit støvleværk med et par Bien Caché Private Label eller Wolverines som fås her og her.
Frederik Rosenstand,
DJ
Hvad er København uden cyklister, ikke mindst de fix-elskende af slagsen? Her er i hvert fald én af dem. De jordnære farver går igen gennem outfittet i god kontrast til de blå jeans og hvide sneakers. God stil, ikke mindst med tilbehøret i form af taske og halstørklæde - det gør ofte lidt ekstra. Fix-cyklen var vist den dyreste sag på Frederik i dag til hele DKK 8000. Skulle du være interesseret i en lignende eller vil du sammensætte din egen, kan du passende rykke i den nye forretning The Fixiest.
Bes Zumberi,
Salgsassistent i Birger Christensen.
God stil med en gennemgående farve i sin påklædning, især når det gøres så afslappet, drenget og alligevel overlegent som følgende. De gode detaljer her er den skarpe turkise strik og butterflyen.
- Et godt tip til unikke og billige butterfly's til både hverdag og fest er lækkert secondhand hos både KBK K & Time's up
Gerard Louis
Brand manager hos SAND med partikulært ansvar for footwear.
På trods af at vi fangede Gerard på "en dårlig dag" som han selv formulerede det, var det ikke dårligt nok til, at vi ikke ville have ham til at figurere her på sitet. Hans kombination af det klassiske look for oven og slim jeans for neden, udgør en gennemført og alsidig påklædning hvorend han befærder sig. Klædt i SAND fra top til tå.
Kasper Bøje,
sælger for Bjørn Borg
Kasper er et godt eksempel på et tidsløst - men for tiden moderne - look med desert boots og jeans. Den navyfarvede skjorte med kontrastknapperne under den lange strik fuldender et pænt casual hverdagslook til efteråret.
Rune,
i lære som flytekniker
Der er intet så skønt som en 20 årig knægt i jarl-antræk på en kølig fredag formiddag. Umiddelbart skulle man ikke tro det, men Rune er snart uddannet flytekniker. På vej til arbejde klædt i Filippa K jeans, Ralph Lauren gummistøvler, skjorte og hue, DAY Birger et Mikkelsen halstørklæde og Barbour for resten af pengene, er det lige før vi får lyst til at tage med ud i hangaren for at se, om det er kotume at klæde sig sådan.
Vitus Overgaard
Brand Manager, DAY Birger et Mikkelsen
Hvad der især fanger øjet her, er det lækre lag-på-lag-koncept. En grand-dad under en skovmandsskjorte og en grøn, jagtinspireret blazer udover. Dertil et par unikke Hugo Boss støvler i tråd med tidens støvletrend. Det hele gør dig til noget særligt i gadebilledet. Shop ooket ét sted, online og lige her.