Det er lige gået op for dig, at det er fars dag i dag. Det næste, du opdager, er, at stort set alle butikker har lukket i dag. Ups. Hvad gør du? Du skynder dig at ringe til din far og sige tillykke med fars dag (selvom I egentlig begge er enige om, at det er lidt et mærkeligt koncept), og forsikrer ham om, at der er en ting på vej - den sidder bare fast i posten.
Vi har spurgt modeassistent Camilla Louise Høg, der er særdeles glad for sin far, hvad hun synes, du skal trykke 'bestil' på. Det er ikke små gaver, men til gengæld bliver du hans favoritsøn hele næste år. Og det koster altså også, når du ikke er forberedt.
Camilla: "Min far elsker en god poloshirt, og Henri Lloyd laver mange gode. Deres populære mellemkollektion "Round the World" består hovedsaligt af poloer i forskellige farver og med broderet tal, flag og andre dekorative motiver.
Pris: 600 kr. link
Forsætter på de følgende sider...
Camilla: "Et par nye badebukser til sommerferien. Paul Smith laver generelt nogle af de pæneste badebukser og især dem her med hajtænder er jeg helt vild med. Det bliver min far også."
Pris: 1.100 kr. link
Camilla: "Norse Projects har lavet en pæn og sporty sweatshirt, som vil passe perfekt til min fars forskellige jeans."
Pris: 800 kr. link
Camilla: "Et par gode, velsiddende og ikke mindst smalle jeans i en sommerfrisk mellem blå vask. Won Hundred har en rigtig god model."
Pris: 1.000 kr. link
Camilla: "Sneakers skal der til og de må gerne være fra Nike. Den her Nike Air Safari VNTG er på trods af dens kække leopardprikker stadig klassisk og enkel, og vil klæde mænd i alle aldre."
Pris: 750 kr. link
LÆS OGSÅ Stilfuld sommer: 100 ting, vi ønsker os