Launch af Tellason i Danmark

Launch af Tellason i Danmark
Offentliggjort

På fredag lanceres det ærkeamerikanske jeansmærke Tellason i København og Aarhus. Tellason er et amerikansk mærke, der blev startet i 2008 med det formål at lave jeans, der var tro mod de oprindelige traditioner for vævning og indfarvning.

Denimkvaliteten er en 12,5 oz selvage denim fra amerikanske Cone Denim fra 1891. Cone Denim satte i 1905 en ny kvalitetsstandard for indfarvning og vævning, som blev døbt White Oak. Det er White Oak, der nu fungerer som fundament i Tellasons høje standard for jeans.

Alle læderpatches bliver garvet hos Tanner Goods i Oregon. Bukserne er syet med tre forskellige farver stikninger, har baglommeforstærkning af ubleget bomuld og skjulte red tabs.

I morgen fredag den 14. januar er der lancering af Tellasons Premium Jeans i både København og Aarhus. I København foregår det i Wardrobe 19 mellem 13-18 og i Aarhus er det i Ei'kon mellem 17-19.