Ray-Ban lancerer Aviator i 18 karat guld

Ray-Ban lancerer Aviator i 18 karat guld
Offentliggjort

Den hidtil mest luksuriøse udgave af Ray-Ban Aviator bliver nu lanceret. Den er ikke billig, men til gengæld er der ikke mange af dem. Stellet er skabt af 18 karat guld og linserne er polariserede G-15 krystallinser udviklet med en anti-reflekterende overflade.

Ray-Ban Aviator blev oprindeligt udviklet til piloter i US Air Force for at beskytte øjnene mod solens stråler i de højere luftlag. Modellen blev lanceret på markedet i 1937 og har siden udviklet sig til en sand klassiker i flere udgaver med forskellige materialer, linser og styrker.

Med en pris på 30.100 kr. bliver Ray-Ban Aviator Solid Gold det ikke just hvermandseje, men modellen bliver også produceret i blot 1.200 eksemplarer.

LÆS OGSÅ Fold din Ray-Ban som du vil