Selvom det er en grim tanke, er efteråret og vinteren ikke så langt væk. Det ligger da langt ude i fremtiden, synes du, men i kalenderåret for kollektioner begynder efterår- og vinterkollektionerne snart at rulle ind i butikkerne. Det kræver plads, så for tiden er der udsalg og mulighed for at gøre nogle rigtig gode kup. Til inspiration har vi fundet otte varer på udsalg, der nemt kan holde et par sæsoner.
Carharrt x A.P.C. - A.P.C. Chambray Shirt Blue
Carhartt og A.P.C. har af flere omgange teamet op. Samarbejdet er særdeles frugtbart, og de to brands falder glimrende i hak. En skjorte i chambray-kvalitet er klassisk og stoffet er blødt og behageligt.
Pris: 450 kr. (sat ned fra 900 kr.) link
Fortsætter på næste side...
Common Projects - Shell Toe Low
Common Projects laver fabelagtige sneakers, der i udtrykket er simple og i kvaliteten sjældent overgåes. Kvalitet koster, men Norse Store har sat en læderversion af den populære Shell Toe på tilbud. Læderet er selvfølgelig italiensk og bliver kun pænere med tiden.
Pris: 1.500 kr. (sat ned fra 2.400 kr.) link
Our Legacy - 3 button Rolling Blazer Barre Silk Navy
Vores svenske naboer fra Our Legacy spiller med musklerne i disse sæsoner. Tøjet er klassisk og snittet er smalt, og denne ukonstruerede treknaps-blazer bliver din bedste ven i hverdagen.
Pris: 1.500 kr. (sat ned fra 3.000 kr.) link
Perks And Mini - Disco Duck T-shirt
I den mere kulørte afdeling finder vi Perks And Mini, der fra Australien laver godt tøj med kraftig inspiration fra streetmiljøer. Denne T-shirt fra PAM er fra deres Club PAM kollektion.
Pris: 250 kr. (sat ned fra 500 kr.) link
Nike Footscape Free PRM NSW NRG
Nike Footscape Free er en videreudvikling af Air Footscape, der i 1995 blev udviklet af Nike for folk med brede fødder. Denne model er up-to-date og den assymmetriske snøring og læderdetaljerne gør det til en sko, der udover at være behagelig at gå i også er spektakulær at se på.
Pris: ca. 650 kr. (sat ned fra ca. 1.100 kr.) link
Bruuns Bazaar - Cotton hairline strip slim fit shirt
Til pæne lejlighed er en velstrøget skjorte obligatorisk. Denne model fra Bruuns Bazaar, der har lagt linjen om og nu er begyndt at vise interessante kollektioner igen, går godt under dit navyblå jakkesæt med regimentstribet slips.
Pris: 400 kr. (sat ned fra 799 kr.) link
Gitman Bros. Vintage Bandana Print Shirt
Printede skjorter er for de modige. Vi har tidligere lavet en lille guide til printede skjorter, og denne model fra Gitman Bros. Vintage er perfekt som forbillede. Det anerkendte amerikanske brand er mestre i skjorter, og med multifarvet bandana-mønster og maritimt tryk skal du nok blive den varmeste knægt på havnen.
Pris: ca. 930 (sat ned fra ca. 1.370 kr.) link
Rag & Bone - Men's Shiner Blazer
Referencer fra både militær og heritage møder hinanden fornemt i denne blazer fra Rag & Bone. Materialet beskrives som blød bomuld. Der er knapdetaljer i messing flere steder på jakken, som også kan knappes op i halsen.
Pris: ca. 1.750 kr. (sat ned fra ca. 3.540 kr.) link
LÆS OGSÅ Modeserie: Stifinder