Marc Jacobs og Juergen Teller i kontrovers om Miley Cyrus

Stjernefotograf nægter at samarbejde med Miley Cyrus

Marc Jacobs og Juergen Teller i kontrovers om Miley Cyrus
Offentliggjort

Stjernefotografen Juergen Teller har fået nok. I en kontrovers med Marc Jacobs har Teller nægtet at fotografere Miley Cyrus.

Selvom Marc Jacobs og Juergen Teller har arbejdet sammen om kampagner for Marc Jacobs' mærke i mange år, kan de gamle venner godt stadig være uenige. Til Mars Jacobs' forårskampagne for 2014, som Teller var hyret til at fotografere, var det popikonet Miley Cyrus, der kom på tværs.

Ifølge WWD nægtede Juergen Teller at fotografere Miley Cyrus til kampagnen. Marc Jacobs er stor fan af den skandaleombruste sangerinde, men for Juergen Teller tæller middelmådig popmusik og potrygning på scenen altså ikke det store. "He just didn't want to shoot her," forklarede Jacobs efterfølgende.

Marc Jacobs er derimod stor tilhænger af Miley Cyrus. Det er især "hendes måde at være på, hendes energi, hendes talent, hendes intelligens, alt" han er vild med.

I stedet for Juergen Teller tog den ligeså velrenommerede fotograf David Sims over og klarede fotoopgaven for Marc Jacobs.

LÆS OGSÅ Miley Cyrus smider det hele for Terry Richardson

FACEBOOK Bliv ven med Euroman