Hvis man ikke har midler til at bygge den bedst kørende cabriolet i klassen, må man satse på at bygge den lækreste. Sådan kunne ræsonnementet bag Opel Cascada lyde. Tyskerne fra Rüsselheim har svært ved at matche motorerne og gearkasserne fra BMW og Volkswagen, til gengæld er de ved at blive rigtige dygtige til design.
Kig blot på Opel Cascada. Den er i vores øjne markant kønnere end såvel Golf Cabriolet, som A3 Cabriolet og den åbne BMW 1-serie. Både når kalechen er oppe og nede lægger nyheden sig op af en klassisk GT-elegance, som sjældent lader sig gennemføre indenfor de beskedne dimensioner, der kendetegner kompaktklassen.
Den ligner nærmest en mindre, men stadig velproportioneret udgave BMW 6 cabriolet. Samme graciøse stil går igen i kabinens finish. Tykt læder med kraftige sting på rat, sæder og instrumentbord er ikke noget man ofte ser, så gennemført som i Cascada. Og måske er det netop derfor, at bilen hedder Cascada og ikke bare Astra Cabriolet – for at markere, at den hæver sig en klasse over hverdagsbilerne.
Luksus har sin pris – ikke kun i kroner og øre, men også i vægt. Cascada er i den tunge ende, og det mærkes både på forbrug og køreegenskaber. Selv med en beskeden 1,6 liter turbomotor foran føles den drøjere end konkurrenterne. Og selv om den har samme antal heste som en Golf Cabriolet 1,4 føles den langsommere og mindre smidig. Styretøjet er langsommere og undervognen mindre kontant – kør den over et trafikbump, og du mærker fjedrene gå i bund.
Den er nærmest lidt amerikansk i sin magelige stil, og i bund og grund passer det måske meget godt til den klassiske elegance i designet. Cascada er kort sagt en åben cruiser i kompaktformat, og som sådan gør den det rigtig godt. Går du efter æstetik og GT-følelse, er den det smukkeste og mest luksuriøse valg i klassen, men er du til subtile køretekniske raffinementer bliver du gladere i konkurrenterne.
Fordi du får klassens smukkeste og mest luksuriøse cabriolet.
Fordi du er mere til snoede landeveje end strandpromenader.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.