Volkswagen er dygtige. Sammenlignet med umiddelbare konkurrenter som Opel og Ford har de gjort mange ting rigtigt og formået at holde deres image rent gennem alle årene. Men der er svipsere. Et af de mere storstilede flop blev lanceret i 1996 under navnet New Beetle. Alle var spændte – billeder havde cirkuleret i pressen, den nye Boble lignede den gamle, men samtidig var den moderne. Forhåndsinteressen var enorm, men boblen sprang.
Da bilen ramte forhandlerne, kostede den 320.000 kroner eller omtrent dobbelt så meget som en Golf. Derfor tog folk de kritiske briller på – var bilen nu også så charmerende, eller var den i virkeligheden nærmest syrligt poppet og plat med sin lydløse frontmotor og sine passive køreegenskaber. New Beetle endte som en slags rullende dametaske til selviscenesatte forstadsfruer.
Man troede aldrig, Volkswagen ville gå retro igen, men her er den – The 21st Century Beetle, som VW kalder den (så kan man i det mindste glæde sig over, at der går hundrede år, før de prøver igen, hvis også den flopper).
Den nye Beetle er maskulin, den er lavere, bredere og på alle måder mere rå end sin forgænger. Chefdesigner Klaus Bischoff og hans team har klogelig valgt fuldstændig at ignorere The New Beetle. I stedet har de kigget på den originale Boble og ikke mindst de mange kultversioner og racerudgaver, der blev lavet af Type 1 op igennem 60’erne og 70’erne. Den har originalens lakerede handskerum, den har antydningen af et trinbræt under dørene, og den har de overdimensionerede runde skærmkasser, som en Boble skal have.
Desuden har man åbenlyst kigget lidt omkring i familien og ladet blikket hvile på Porsche 911. Der er hentet nogle ideer derfra, dels når man kigger på bilens lange ryg, der giver et mere coupéagtigt look, men i særdeleshed også, når man betragter de mange originale styling-tilbud. Den primitive hækspoiler, de to ekstra instrumenter over midterkonsollen med stopur og ladetryksmåler samt de udvendige rockerstripes langs siden. Sidstnævnte så man også på enkelte udgaver af den gamle Boble, men det er nu engang en Porsche-feature.
Kort sagt ligner den nye Boble en bil, der kan køre, og som man faktisk har lyst til at køre i. Så lad os komme i gang. Vi hopper ind i topmodellen med 200 turboheste – afgjort ikke den mest folkelige model, men måske den variant, der passer bedst til bilens nye, sporty udstråling. Indvendigt føles den som en god blanding af en gammel Boble og en ny Golf, som bilen i øvrigt også deler platform med. Sine steder er den nok lidt for standard-VW til bilens udstråling og i hvert fald ikke helt gennemført, men helhedsindtrykket er bestemt opmuntrende.
Vi starter motoren, og minsandten om ingeniørerne ikke har været snu at trylle lidt boxermotor-agtig pludren ind i lydbilledet. Det savnede vi også på New Beetle.
Og så går turen ellers ud gennem det berlinske vejnet, længselsfuldt lurende på en snoet landevej, hvor Boblen kan få lidt ekstra gas. Den lader dog vente på sig, så i stedet tyrer vi nyheden ind i en rundkørsel med nålen godt oppe i omdrejningstælleren. Så slipper vi speederen og rykker lidt i rattet. Ganske som håbet slækker baghjulene på grebet og hjælper snuden aggressivt ind i svinget. Vi giver den lidt mere speeder og får lidt mere hylen fra bagdækkene.
Annonse
Det lover faktisk godt, det her. I forvejen har man kraftoverskuddet fra de 200 heste at glæde sig over. Et kraftoverskud, som omsættes lækkert og direkte gennem enten et sekventielt DSG-gear eller en uproblematisk sekstrins manuel gearkasse med anstændig kort vandring. Styretøj og undervogn er balanceret behændigt mellem sport og komfort. Vi havde tidligere på året fornøjelsen af at køre jubilæumsudgaven af Golf GTI, og dynamik i den liga kan Beetle ikke levere, men til gengæld koster vores 200 hk-version også næsten 100.000 mindre.
Hvor en GTI næsten kører bedre og bedre, jo mere du presser den, for til sidst at danse gennem svingene med en følelse af lethed og balance, så føles Beetle lidt tungere og ikke helt så levende. Det er dog afgjort stadig en sporty bil med præcision og feedback nok til at opmuntre speederfoden til at investere et par gram ekstra i køreoplevelsen.
Faktisk kører den utrolig meget bedre, end vi havde forventet. Det ligger ikke til Boblens natur at køre sportsligt, og efter at have prøvet dametasken i 90’erne kunne man frygte det værste. I stedet har VW valgt en kørestil, der holder, hvad designet lover, og det er altid en god idé.
Summa summarum – Volkswagen har lært lektien, og det bekræftes af et kig på priserne. Denne gang starter menukortet på 260.000, og det er 45.000 mere end en Golf, men til gengæld får man også en livsstilsbil med lækre detaljer og stor emotionel appel. Og så rummer samme menu i øvrigt et væld af lækkert tilbehør som fx muligheden for at få bilen leveret med et Boble-skilt bagpå, med et musiksystem fra Fender eller med en meget autentisk fælg, der sender tankerne i retning af de gamle hjul med kromkapsel. Godt tænkt, siger vi og runder testen af med at køre hjem fra Berlin i importørens egen Boble fra 1958. Den kan også stadig trække de store smil frem.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.
