En af VM’s mest insisterende fortællinger indtil nu er den om styrkeforholdet mellem de latinamerikanske og de europæiske fodboldnationer. Et narrativ, hvor de syd- og mellemamerikanske lande har overtaget. Ja, de tramper nærmest på den gamle verden.
Lige nu står Brasilien, Argentina, Mexico, Chile, Costa Rica og Colombia i ottendedelsfinalerne, mens Uruguay har muligheden for at gå videre fra gruppe D, hvor de har ødelagt Englands VM. Desuden har Ecuador en, umiddelbart lidt spinkel, mulighed for at gå videre fra gruppe E.
Det er i alt otte latinamerikanske hold, der har muligheden for at kvalificere sig til ottendedelsfinalerne. Hvis det går sådan, vil det være en historisk høj andel af hold fra den del af verden i knockout-fasen ved en VM-slutrunde og fortsættelsen af en magtforskydning i retning af latinamerika.
I 2002 var der tre latinamerikanske hold i slutspillet. I 2006 var der fire. Og i 2010 var der seks hold.
I 2010 blev det dog, som bekendt, en ren europæisk forestilling at fordele sølv- og guldmedaljer.
Så hvordan er mulighederne for, at VM-pokalen bliver på den latinamerikanske landmasse, når VM slutter 13. juli?
Fodboldjournalisten Luna Christofi tror, de er gode.
”Jeg har længe sagt, at det her bliver et Latinamerikansk VM,” siger hun.
Annonse
Den vurdering baserer hun blandt andet på klimaet, som hun mener kan blive en afgørende faktor til fordel for de latinamerikanske hold.
”De er meget bedre vant til fugtigheden. Det er de europæiske hold ikke, de lider. Vi så det sidste år under Confederations Cup, hvor Italien og Spanien var plagede,” siger Luna Cristophi og nævner en faktor mere, som vil komme de latinamerikanske hold til gode, når turneringens kampe begynder at tære på spillernes kræfter: Tilskuerne.
”Det er ikke så tit, at VM kommer forbi den del af verden. Og når det endelig er der, ser vi også, som nu, en utrolig tilskueropbakning fra de latinamerikanske lande. De har en entusiasme, mange af de her tilskuere. En helt særlig fodboldmæssig stolthed i forhold til deres land, som vi også til dels har i Europa, men som er endnu mere passioneret i Latinamerika – ikke mindst i små lande, som Uruguay.”
Joakim Jakobsen, der er journalist og forfatter og har skrevet flere fodboldbøger, mener omvendt, at den store opbakning fra tilskuerne kan blive en dødvægt for de latinamerikanske hold.
”Det har hjulpet dem indtil videre, men holdene kan også blive låst i kravet om, at de skal sprudle og underholde. De kan ikke bare skide på, at der skal være fest.”
Ikke mindst for Brasilien tror han, at det vil være et problem.
”Brasilianerne har et ustyrlig tungt krav hængende over sig om, at de skal, ikke bare have succes, men også spille smuk fodbold. Det kan ende med at indskrænke deres handlemuligheder,” siger Joakim Jakobsen.
Men der er alligevel undtagelser, siger Joakim Jakobsen. Nogle lande ser det ikke nær så meget som en forpligtelse at underholde. For eksempel har han mexicanerne som favoritter i ottendedelsfinalen mod Holland.
”Vi så dem gå op og ned i gear, som de havde lyst til, mod Kroatien. De voldte også Brasilien store problemer. Og de kan sagtens vinde 1-0 over Holland og synes, at det er et storartet resultat. De har en vis kynisme.”
Også Uruguayanerne fremhæver Joakim Jakobsen som et hold, der ikke prøver at være mere, end de er. Han mener, det hænger sammen med den nationale identitet.
Annonse
”Uruguay er sådan et lille buffer-land mellem Argentina og Brasilien. De har det i deres natur, at de skal først og fremmest forsvare sig. Og så har de verdens bedste 9’er, Suarez, som de kan sende lange bolde frem til. De er nærmest heldige, at de ikke har nogen store midtbanespillere, der har ambitioner om at skabe spillet,” siger Joakim Jakobsen.
Hans personlige favoritter er Frankrig og Tyskland. Lodtrækningen peger imidlertid på, at de to hold skal mødes i kvartfinalen. I det opgør tror han på Frankrig, som han også tiltror den endelige triumf, 13. juli.
Luna Cristofi mener også, at franskmændene har været overbevisende.
”Men kan de holde det niveau? Tyskerne har også vist svaghedstegn, de var på glatis mod Ghana. Jeg ser, at både Brasilien og Argentina kommer rigtig langt,” siger hun.
”Selvfølgelig har Argentina ikke været så overbevisende, men de har verdens bedste spiller. Det er selvfølgelig kun en enkelt spiller, men var det ikke også en enkelt spiller, der vandt VM for Argentina i ´86?”
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.
