I 2024 fik FCK – i hvad der blev beskrevet som et banebrydende samarbejde – større håndsret over at designe deres egne spillertrøjer.
Det skete blandt andet som en reaktion på, at deres trøjesponsor, Adidas, året forinden havde brugt samme designskabelon til FCK, polske Rakow og græske Olympiakos.
Nu skulle det være slut. FCK skulle have større indflydelse på samarbejdet med Adidas og have adgang til unikke designs.
Men når man ser klubbens nye udebanetrøje, presser et spørgsmål sig på: Var det egentlig bedre, da der sad et par humorforladte tyske kontrollanter med viskelæder og skreg ’ordnung muss sein’?
Trøjen skal, ifølge FCK’s pressemeddelelse, ”understrege det helt særlige bånd til København” og hylde byens pulserende natteliv.
Forsiden viser ”et beskåret topografisk kort over København efter mørkets frembrud,” og er en reference til hovedstadens minimalistiske designtradition, lyder det.
Mest af alt minder spillertrøjen om barndommens billedrørsfjernsyn, der krævede et ordentligt dunk for at stille skarpt.
Eller de flimrende stråler, der kan danse over synet, når man rejser sig for hurtigt.
Annonse
På afstand ser den ”pulserende” grafik rodet ud, og logoerne kæmper om at finde plads i designet. Hvis trøjen er en hyldest til hovedstadens minimalistiske designtradition, vil vi nødigt se dem give et bud på maksimalisme.
FCK skal dog have point for modet til at eksperimentere. Og mon ikke, at trøjen nok skal finde vej til dansegulvene på natklubberne Arch og Rumors.
Tiden må vise, om det bliver en tidløs klassiker. Eller et bevis på, at frihed ikke klæder alle.
Jeg tager også min del af ansvaret for, at jeg sikkert også kan være polariserende, men – også med min meditation og min buddhismeinteresse – hæ! – så prøver jeg at være lidt mindre polariserende, end jeg før har været. Jeg er faktisk begyndt at tænke en lille smule, før jeg taler. Det har jeg altså ikke været så præget af.