Tilskuerne på Järmkraft Arena kan tælles på to hænder. Måske er det fordi hjemmeholdet FA Sapmi røg ud i går, men det er alligevel lidt ærgeligt.
For i dag er store kvartfinale dag til ConIFA World Cup.
Det betyder fire skemalagte kampe på en dag, men der er dog én kamp, der er noget særligt:
Mødet mellem Abkhasien og Sydossetien.
Vi tør godt påstå, at verden aldrig har set en lignende kamp til et VM.
Kampen foregår mellem Georgiens to plageånder Abkhasien og Sydossetien.
De repræsenterer to autonome, ikke-anerkendte republikker, som officielt er en del af Georgien, men i den virkelige verden ser det meget anderledes ud.
Republikkerne ligger få hundrede km fra hinanden i det nordlige Georgien. Af alle hold i ConIFA World Cup kunne man ikke have fundet nogle tættere på hinanden.
Annonse
Et lokal-derby i midten af en VM turnering. En sådan kamp indeholder altid en stor portion drama og den famøse håneret, men ikke denne kamp:
Her er ingen aggressive fans.
Ingen smædesange.
Ingen hårde tacklinger.
Til gengæld bliver der krammet ved spilstop, delt vandflasker på sidelinjen og klappet af modstanderen. For Sydossetien og Abkhasien er venner.
Republikkerne underskrev d. 19. september 2005 en venskabspagt, som handlede om sammenhold i regionen, kamp om selvstændighed og fælles front mod deres modstandere.
De har også brug for hinanden, da de har gjort sig uvenner med stort set resten af verden. Rusland, den geografiske rygstøtte mod nord plus et par af Putins allierede, er de eneste, der anerkender Sydossetien og Abkhasien som stat.
I 2008 så man et af de første tilløb til den aggressive linje Rusland i den seneste tid har bedrevet mod Krim og Ukraine. Fem-dags krigen blev en væbnet konflikt med de Abkhasiske og Sydossetiske områder som stridspunkter.
Verdenen udenfor så det som en russisk invasion af Georgien. Abkhasien og Sydossetien så det i midlertidig som en håndsrækning fra russiske bjørn - i kampen om egen selvstændighed.
Sydossetien erklærede sig uafhængige fra Georgien tilbage i 1990. De følgende år to år kæmpede sydossetiske og georgiske tropper, og frem til fem-dags krigen blussede væbnede konflikter op med års mellemrum.
Annonse
Abkhasiens historie er nogenlunde lige blodig. I start 90’erne indledte Abkhasien et større folkemord på de etniske georgiere i området. Det anslås at 200-250.000 mennesker blev slået ihjel, og endnu flere blev drevet ud af området.
I femdags-krigen 2008 så man således af Abkhasiske og Sydossetiske tropper kæmpe side mod side mod Georgien. Rusland hjalp til, og det fik hurtigt de vestlige politikere på barikaderne. Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen fordømte krigen, og kun på grund af hårdt arbejde af den franske præsident Nicolas Sarkozy, blev der efter fem dages krig underskrevet en pagt om våbenhvile mellem Georgien og Rusland.
Abkhasien og Sydossetien fungerer i dag, stadig som selvstændige stater, på trods af den manglende anerkendelse fra det globale samfund.
At republikkerne betragter hinanden som ligemænd, giver sig også til udtryk på banen.
0-0 efter 90 minutter.
Med fire skemalagte kvartfinaler samme dag, er der ikke tid til forlænget spilletid.
Straffesparkskonkurrence:
Endelig! Drama til derbyet!
Sydossetien starter:
Forfærdeligt skud! Lige på målmanden!
Annonse
Abkhasiens udvalgte stiller sig til rette. Men sparker ved siden af. Oven i købet flere meter. Er de virkelig så solidariske?
Efter en håndfuld spark, står Abkhasiens fjerdevalg tilbage. Bagud 3-1 skal han score. Han sparker bolden højt over mål.
Fire skud, et mål. Ikke just imponerende.
Spillerklynge på kanten af feltet.
Hænder over kors.
Sporadiske klapsalver.
Alligevel går der, selvfølgelig, ikke lang tid før holdene imellem giver hånd og skulderklap til hinanden. Som venner. Som ligemænd.
Udover at se fodbold har vi også snakket med turneringens største stjerne samt turneringens eneste talentspejder i dag, da vi i morgen stiller skarpt på ConIFA World Cups største profiler.
Og så er det også i morgen vores favorithold Darfur United med en samlet målscore på 0-39, skal spille placeringskamp mod Nagorno Karabakh.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.
