Verden morer sig over Casillas’ deroute på Twitter

Verden morer sig over Casillas’ deroute på Twitter
Offentliggjort

Efter kampen mod Holland kunne tilværelsen næsten ikke blive værre for Iker Casillas. Men så fik hans målmandskollega David de Gea en forstrækning, og så kunne Real Madrid-målmanden ikke gemme sig på bænken mod Chile.

Opgøret mod chilenerne er et karrieremæssigt lavpunkt for mange spanske spillere.

Ved sidste VM, i 2010 lukkede Spanien to mål ind i løbet af en hel turnering. I denne slutrunde har Casillas allerede måttet hente bolden i bunden af nettet syv gange.

Det gør ham i skrivende stund til den VM-keeper, der har lukket flest mål ind.

Casillas, der i forvejen har haft det svært i sin klub, må have nogle gevaldige sår på stoltheden at pleje i dag.

Men det bliver ikke let, for internetbrugerne har fundet den helt store saltbøsse frem og drysser generøst fra den.