Video: Tottenhams gale træner er tilbage – sjovere end nogensinde

Video: Tottenhams gale træner er tilbage – sjovere end nogensinde
Offentliggjort

Seks en halv time. Så lang tid gik der, før coach Lasso blev smidt ud af Tottenham. Han var ellers hentet ind for at bringe lidt amerikansk sportsånd ind i traditionsklubben, men desværre snublede han over kulturkløften og måtte vende hjem.

Generelt får amerikanerne høvl for ikke at forstå det smukke spil, men NBC’s sjove optaktsfilm til den kommende Premier League-sæson med komikeren Jason Sudeikis viser, at de har en glimrende forståelse og en selvironi, der ville gøre enhver englænder stolt.

NBC har rettighederne til Premier League, som de købte sidste år til en pris på en 1, 5 milliarder kroner for tre sæsoner. Alene prisen indikerer, at fodbolden har en stigende aktie der.

Se, hvad der er sket med Lasso, siden han vendte hjem. Og se den helt til ende, for det kan være, at det ikke er det sidste, vi har set til ham.

Hvis du ikke kan huske hans uortodokse stil i Tottenham, kan du her gense hans korte, men storslået tid der.

Premier League starter 16.august 13. 45, hvor Manchester United møder Swansea.