Du har formentlig allerede lagt mærke til dem: Dine venners selfies med et filter, der med et penselstrøg får dem til at se 40 år ældre ud. Måske har du endda selv givet efter for nysgerrigheden og uploadet et foto for at se, hvordan du – måske – kommer til at se ud, når du bliver gammel.

Mange kendte, heriblandt Drake, har også lagt FaceApp-billeder op.

I de seneste uger er FaceApp – der egentlig blev udgivet helt tilbage i 2017 – gået viralt. Men da den amerikanske udvikler Joshua Nozzi udtrykte bekymring over app’ens håndtering af følsomme data, begyndte panikken på de sociale medier at sprede sig næsten lige så hurtigt som pensionist-selfiesene selv.

Bekymringerne blev ikke ligefrem mindre, da det kom frem, at FaceApp er udviklet i Sankt Petersborg i Rusland. Det har blandt andet fået den erfarne demokratiske senator Chuck Schumer til at kræve en FBI-undersøgelse af de russiske udviklere.

Ifølge Joshua Nozzi uploader app’en hele din kamerarulle, så snart du begynder at bruge den. Og dermed er alle dine private billeder pludselig i fare for at ende i hænderne på de russiske udviklere, der står bag FaceApp – inklusiv den lumre badeværelses-selfie du sendte til din kæreste en kåd sommerdag. Eller er de?

Andre udviklere har efterprøvet Joshua Nozzis påstand, og indtil videre er det ikke lykkedes at finde beviser for, at FaceApp gemmer andet end det billede, du selv vælger at uploade og køre gennem ældningsprocessen. Det har også vist sig, at virksomhedens servere, hvor dine billeder og brugernavn opbevares ikke ligger i Rusland, men derimod i USA, en ting som formentlig vil få mange FaceApp-brugere til at ånde lettet op.

Det betyder dog ikke, at app’en ikke stadig kan være problematisk. Når du henter FaceApp og accepterer app’ens brugervilkår, giver du samtidig tilladelse til, at udviklerne kan bruge dit billede i næsten alle sammenhænge og til kommercielle formål.

”Klausulen betyder, at du frasiger dig retten til det indhold, du skaber ved hjælp af værktøjet,” siger data- og privatlivseksperten Pat Walshe til den britiske udgave af magasinet Wired.

Men er FaceApp værre end så mange andre tech-virksomheder, når det kommer til håndtering af data? Ikke hvis man spørger James Whatley fra det britiske marketingbureau Digitas UK, som har sammenliget app’ens brugervilkår med vilkårene på Facebook og Instagram.

”Hvis vi skal være hudløst ærlige, er vilkårene for at bruge FaceApp ikke anderledes end de adskillige sociale medieplatforme, som milliarder af mennesker bruger hver dag,” siger han til Wired UK.

I en pressemeddelelse afviser FaceApp-stifter Yaroslav Goncharov, at virksomheden gemmer andre billeder end dem, som brugerne selv uploader.

”De fleste billeder bliver slettet inden for 48-timer,” siger han og oplyser, at FaceApp heller ikke videresælger data til tredjepart og gør det muligt for brugerne at få slettet alle deres data, hvis de anmoder om det.

Noget kunne altså tyde på, at de værste rygter om den russiske app ikke er andet end konspirationsteorier, men ifølge Pat Walshe rejser sagen om FaceApp mere generelle spørgsmål om tech-virksomheder og deres anvendelse af brugerdata:

”Hvordan i alverden forventes individer at kunne forstå konsekvenserne for deres privatliv, når så meget er skjult eller ikke forklares. Eksempelvis hvilke data der deles med annoncører, hvilke annoncerer de deles med, og hvad de annoncører gør med dataene?”