Kenneth Karskov er den ultimative quizkonge. Her er hans bedste råd til en vellykket nytårsquiz

Her giver den 50-årige quizmester på 'Musikquizzen' på P4, Kenneth Karskov, sine tips og tricks til den bedste quiz til årets sidste aften.

Quizmaster på 'musikquizzen' på P4, Kenneth Karskov
Offentliggjort

    1. Lad deltagerne shine

Til Januar har jeg lavet ’Musikquizzen’ i 20 år. Min rolle er i virkeligheden bare at læne mig tilbage og stille nogle spørgsmål. Det er dér, quizzer bliver rigtig fede. Det handler om at få andre til at shine. Det glemmer folk nogle gange, tror jeg. 

Ofte ender man på Wikipedia, og så læser man en eller anden sjov historie, og pludselig handler det mere om, at man vil fortælle den historie, man har researchet sig frem til. 

Men det skal være lige omvendt. Det skal handle om at få folk til at hygge sig. Ikke at vise, hvor meget man ved.