Luksusfladskærme

Luksusfladskærme
Offentliggjort

Luksus fra Loewe

Tyske Loewe er kendt for minimalistisk design og en modulær opbygning, hvor elektronikken kan skræddersyes og opgraderes hen ad vejen. Nyeste option til flagskibet Reference er et digitalt mediecenter, der lanceres i årets sidste kvartal. Boksen kan sammen med skærmen monteres på en 80 kg tung metalplade, der skjuler alle kabler. Komplet med 52” skærm og slanke højttalere løber systemet op i ca. 180.000 kr.Grænseløs fladskærm

På efterårets IFA-elektronikmesse i Berlin slog LG voldsomt på tromme for deres nye fladskærme med borderless design. Her blev trukket vidtløftige paralleller til Berlinmurens fald og sågar valget af Obama. Efter pressemødet sad vi tilbage med en fornemmelse

af, at man måske nok kunne vælge en anden fladskærm, men næppe uden at komme på kant med FN’s konventioner. Et nærmere kig på skærmen afslører, at glasset dækker hele fronten, og det ser da o.k. fikst ud. Det nye design findes i topmodellen SL9000, der nok så relevant har LEDlys for bedre kontrast og 200 Hz-teknik for skarpere bevægelser.

Fås i 42” (17.995 kr.) og 47” (19.995 kr.).