Ristet sandwichbrød med spejlæg og kalvelever
1 løg
50 g smør
100 g kalvelever
1 skive sandwichbrød
1 æg
Urter – fx kørvel, estragon, dild
Pil løget, skær det i tynde ringe, og steg dem møre og bløde i smør. Grill leveren rosa på en varm grillpande – kom salt og peber på. Steg brødet gyldent i smør på den ene side. Udstik midten og vend så brødet. Slå 1 æg ud i hullet, og lad det spejle færdigt ved lav varme. Anret brød og æg med urter, og pynt leveren med de bløde løg.
Se også: 6 opskrifter: Mad med krummer i
Kartoffelmad med røgsalt og falsk jord
6-8 små nye danske kartofler
Rugbrød u. kerner
Maltpulver
1 salatløg
2 spsk. mel
Olie til fritering
1 skive rugbrød med smør
2 spsk. god mayonaise
Røgsalt
Karse
1 radise
Kog kartoflerne, til de er møre, hæld vandet fra og afkøl dem. Finthak lidt rugbrød, og rist det i
ovnen ved 140 grader i ca. 10-15 minutter, til det er sprødt. Vend med lidt maltpulver, og blend til ’falsk jord’. Pil løget, og skær det i ringe, og vend dem i mel. Fritér løgringene ved lav varme, og afdryp dem på fedtsugende papir. Anret de kogte kartofler i skiver på rugbrød med smør, og kom mayonnaise og friterede løg på. Drys med falsk jord, og pynt med røgsalt, karse
og radiseskiver.
Fedtemad ristet rugbrød med marv, hønseskind og frisésalat
3-4 stk. oksemarv a ca. 4 cm
1 kyllingelår – skindet heraf
Frisésalat
1 rødt æble
Citronsaft
Smør
1 skive rugbrød
Urter efter behag
Pil oksemarven ud af benene, og læg marven i koldt vand i et par timer. Læg kyllingeskindet mellem 2 stykker bagepapir, og læg det i pres under noget tungt. Bag det sprødt i ovnen ved 160 grader i ca. 20 minutter. Skyl lidt salat og æblet. Skær æblet i kvarter, fjern kernehuset, og skær resten i strimler. Vend strimlerne i lidt citronsaft. Steg rugbrødet i smør. Blanchér den udvandede oksemarv helt kort i saltet vand. Anret den lune marv på det ristede rugbrød, og fordel salat, sprødt kyllingeskind og æblestrimler på toppen. Spis det straks!
Plukket unghane med ærtemayonnaise og syltede kantareller
1 stegt unghanebryst
50 g frosne ærter
1 dl mayonnaise
1 lille skalotteløg
6-8 små kantareller
2 spsk. olivenolie
1 tsk. sukker
1 spsk. vineddike
Salt
1 skive rugbrød
Smør
peber
Friskbælgede ærter
Ærteskud til pynt
Pluk det kolde stegte kød i chunks. Lad ærterne tø op, og blend dem til en puré med mayonnaise. Pil løget, og skær det i fine ringe. Rens kantarellerne, rist dem i lidt olie med skalotteløgringene og sylt bagefter med sukker, eddike og lidt salt. Anret alt på rugbrød med smør, drys med salt og peber og pynt med friskbælgede ærter, ærteskud og evt. sprødt kyllingeskind.
Tips: Man kan selvfølgelig bruge alle slags svampe og ikke bare kantareller til denne opskrift.
Krabbesalat med selleri og kål
1-2 krabbekløer
Salt
2 spsk. mayonnaise
Æbleeddike
1 blegselleristængel
2 små buketter romanesco
Agurk
1 skive sandwichbrød
Smør
Dild
Kog krabbekløerne i saltet vand i ca. 5 minutter og afkøl straks. Tag krabbekødet ud af skallerne, og pluk det i store stykker. Rør kødet med mayonnaise, og smag den lille salat til med lidt æbleeddike. Skær bladselleri i tynde strimler med en tyndskræller og læg i isvand i nogle timer.
Skær lidt kål i mindre stykker. Udstik lidt agurkekugler, og vakuumér dem med lidt olie i min. 2-3 timer og gerne natten over. Kom smør på brødet og anret med krabbesalat, selleristrimler, agurkekugler og små buketter af kål. Kom salt og peber over og pynt med dild.
Tip: Romanesco kan erstattes med blomkål.
Kalvetatar med æggeblomme og peberrod
Rugbrød
Smør
50 g frossent kalveinderlår
Rugbrød
Smør
1 æg
Peberrod
Flagesalt
Peber
Estragon
Lad kødet tø let op, og skær det så i tynde skiver. Anret kødet på rugbrød med smør, kom rå æggeblomme på og skrabet peberrod. Krydr med flagesalt og peber og pynt med frisk estragon.
Tips: Alt efter mod og temperament kan man fx bruge øko-æg eller pasteuriseret æggeblomme.
Rugbrød
Opskriften giver 1-2 rugbrød
500 g surdej
1 l vand
400 g rugmel
1 ½ spsk. salt
1 ½ spsk. sukker
500 g knækkede rugkerner
100 g hasselnødder
150 g hørfrø
150 g solsikke- og græskarkerner
½ pk. gær
Rør surdej, vand, rugmel, salt og sukker sammen til en dej, og lad den hvile på køl til næste dag. Tilsæt resten af ingredienserne og ælt til en homogen dej. Fordel dejen i 1-2 forme, smør med vand og prik med en gaffel. Lad hæve i 1½ time ved stuetemperatur. Bag brødene i ovnen ved 160 grader i ca. 2 timer.
Tips: Surdej kan evt. købes færdig fx hos Meyer – husk at tage fra af den færdige dej til ny surdej, før kerner tilsættes. I stedet for 1 liter vand, kan man tilsætte ½ vand ½ øl.
Se, hvad vi ellers skriver om: Gastronomi, Artikler og Mad