Vi har nævnt det igen og igen. Sportstøj er blevet fast inventar i modebilledet de seneste sæsoner. Så hvad er mere oplagt end at forene to danske brands med rødder i henholdsvis street- og sportswear i et nyt samarbejde?
Saysky blev etableret i København i 2013 og har sidenhen iklædt et hav af løbere og triatleter i sportstøj med sans for detaljerne og designet, hvorfor de blandt andet også tidligere har lavet en løbekollektion med Mads Nørgaard.
Le Fix har med rødder i graffitimiljøet gennem de seneste år positioneret sig som en spiller på markedet, når det gælder streetwear som T-shirts, hoodies, kasketter og jakker med sit karismatiske Kaj-logo i fokus. Det er funktionelt steetwear med referencer til rødderne fra gaden.
Igen i år har de to brands slået sig sammen og lanceret en ny forårskollektion, der blandt andet tæller shorts, sweatpants og en T-shirt. Selv kalder de det komfortabelt sportswear, syet i atletisk pasform, der kombinerer stil, hverdag og den daglige garderobe med en aktiv livsstil.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.