Hvad er en fiskerlussing?

”Det er et lag tæsk, man får, når man er gået over stregen. Jeg stødte første gang på udtrykket, da jeg som ung knægt var punker med sikkerhedsnåle i tøjet, hanekam og sort læbestift. En dag, da jeg var hjemme fra efterskolen, sad jeg med mine venner på Johnny Madsens gamle værtshus, La Porta i Lemvig, og kæftede op, selv om der var et band, der stod og spillede. Det irriterede en lærer fra skolen, som også var der. Vi kaldte ham for ’Reserve-Jesus’, fordi han havde langt hår og skæg og gik i flippertøj og blå træsko. Han kom over til os og sagde: ’Nu kan I godt holde jeres kæft, ellers får I fandengaleme en fiskerlussing.’ Han var ikke større end tobak for en skilling, så vi grinte bare af ham, men senere gik det op for mig, at han jo havde ret.

Der var kommet nogle folk, der levede af at spille, og der var mennesker, som rent faktisk gerne ville høre deres musik, og så sad vi bare og kæftede op og troede, at vi var verdens centrum. Vi gik over de menneskers grænse, og så havde vi faktisk fortjent en fiskerlussing. Det er ikke et specifikt slag, men snarere et begreb, der dækker over en endefuld, man har gjort sig fortjent til. Der er ikke et lag tæsk, der bliver ved, når du ligger ned. Det stopper, når man har forstået budskabet."

Har du altid været politisk engageret?

”Ja, for jeg har aldrig brudt mig om uretfærdighed. Som knægt fik jeg øretæver, fordi jeg gik imellem, når nogen blev mobbet. Når man, som jeg, insisterede på at se anderledes ud, så blev man også meget nemt udsat for mobning. En aften, da jeg var ung og var til nytårsfest på et diskotek i Ikast, holdt de lokale rockere mig fast og klippede mit punkerhår af. Den følelse, af at blive omringet af otte-ti mand og få gjort noget imod min vilje, er jeg aldrig helt sluppet af med.

Efter jeg havde været ude at sejle første gang, vendte jeg hjem og fik en tjans på fiskeauktionen med at lodse fisk på skibene. Jeg viste, at jeg godt kunne arbejde, og så blev jeg lukket ind i fællesskabet, selv om de andre på Havnen nok syntes, at jeg så lidt mærkelig ud. Mit hår var helt karset i siderne og så langt på toppen, at det gik ned til mit adamsæble. Men lige så snart jeg var inde i varmen, og de andre havde oplevet, hvordan jeg var som menneske, kunne jeg få lov til at se ud, som jeg ville. Det er på samme måde med din hudfarve. Hvis du er på et skib og arbejder røven ud af bukserne, så er det lige meget, om du hedder Achmed eller Arne, og om du er sort eller hvid.”

Du er adoptivfar til tre børn fra Burundi og har to børn mere med en kvinde derfra. Hvordan kom de til Struer?

”Jeg arbejdede nogle år for Jacob Jensen Design, men ville gerne til Afrika, som jeg havde oplevet som sømand. Så jeg udtænkte et projekt, hvor jeg skulle tage til et land og oprette en designvirksomhed, der i samarbejde med de lokale skulle finde løsninger på lokale problemer, for eksempel hjemmelavede vindmøller. Det blev så Burundi, hvor jeg kun nåede at være i 16 dage på grund af borgerkrigen. Men jeg mødte den kvinde, der senere skulle blive min kone. Hun var ikke interesseret i at blive boende der, så vi tog til Danmark. Hun besøgte mig på et tremåneders turistvisum, mens børnene måtte blive i Burundi hos deres bedsteforældre. I løbet af de tre måneder blev vi enige om, at vi gerne ville hinanden, og i 2001 blev vi gift. Det ville tage syv måneder at få familiesammenføring, og hver dag snakkede hun i telefon med børnene.

En dag var en af drengene kommet hjem fra skole med et stykke af en granat, han havde fundet på en fodboldbane, som var blevet bombet. Så kunne min kone ikke få sig selv til at blive i Danmark længere. Hun tog tilbage til sine børn, og i de første syv måneder af vores ægteskab så vi ikke hinanden. Hun ringede dog hjem til mig og fortalte, hvordan der blev skudt omkring hende, og at hun fandt døde mennesker i gaderne, mens jeg sad her i fred og ro. Jeg var medlem af Socialdemokratiet i 17 år, og havde de ikke valgt den kedelige drejning, de har taget, så ville jeg stadig være medlem i dag. Da de stemte for, at flygtninge skal have været tre år i Danmark, før de kan søge om familiesammenføring (loven blev vedtaget i 2016 sammen med den såkaldte smykkelov, red.), meldte jeg mig ud af partiet. Derfor ved jeg ikke, hvad jeg skal stemme til folketingsvalget, men det bliver i hvert fald til venstre for Socialdemokratiet.”

Hvad fik dig til at lave videoen med fiskerlussingen?

”En dag var jeg ude at gå med hunden og kom forbi det busstoppested, som mine børn tager skolebussen fra. Der hang en plakat fra Dansk Folkeparti, hvor der stod, at man skulle tage tørklædet af for at være en del af Danmark. Min datter går med tørklæde, og der er ikke nogen, der skal komme og sige, at hun ikke er dansker. Jeg havde lyst til at lave et karatespark igennem den plakat! Det er statsautoriseret mobning. Det er folk, der sidder i Folketinget, det ypperste vi skal have i det her land, dem der skal varetage fem millioner menneskers interesse, og så fyrer de sådan noget lort af. De følgende dage så jeg plakaten flere andre steder og blev mere og mere vred.

På et tidspunkt stod jeg og lagde tøj sammen og trak et af min datters tørklæder op af kurven. Og så blev det for meget for mig. Normalt er jeg en glad mand, og der skal noget til at gøre mig sur, men jeg syntes, at der manglede et modsvar. Jeg fandt min telefon frem og talte frit fra leveren. Det kom som skidt fra en spædekalv, og videoen var lige til at lægge på YouTube. Først en uge senere opdagede jeg, at den var gået viralt. En fyr, jeg ikke kendte, havde downloadet videoen og lagt den op på sin Facebook. På min YouTube-profil var den blevet set af 13.000, men hans deling havde haft en kvart million visninger. På ét døgn.”

Hvordan reagerede omverdenen?

”Der har været mange positive reaktioner, og folk nikker til mig, når jeg er nede og handle. På YouTube er der nogle grove og negative kommentarer, men jeg tror, det er den samme person, der skriver igen og igen, for der er hele tiden de samme stavefejl. Kun to har henvendt sig direkte til mig og været negative.

Den ene var en fyr med ansigtstatoveringer nede i Struer, der sagde, at det var en lortevideo. Jeg har lidt på fornemmelsen, at han er typen, der ville have syntes, at det var en lortevideo, uanset hvad jeg havde sagt.

Den anden ringede mig op og påstod, at han var DF’er. Senere fandt jeg ud af, at han startede Pegida i Danmark (oprindeligt en tysk forening imod muslimsk indvandring, red.), og at han mente, at videoen var orkestreret af Socialdemokratiet. Der kom også en artikel i B.T. om, at jeg var blevet lagt for had på nogle internetfora, og at de havde fundet min adresse og ville tage herop og give mig en røvfuld. Jeg havde lige lidt paranoia i den periode, fordi de havde googlet mit nummer og på den måde fundet mine børns numre, fordi deres telefoner står i mit navn. Derfor lagde jeg mit eget nummer ud på Facebook, så de folk kunne ringe direkte til mig og aftale en dag, hvor mine børn ikke var hjemme. Jeg nægter at leve i frygt. Jeg låser stadig ikke døren, for så har de vundet.”

Hvorfor tror du, at videoen har fået så stor opmærksomhed?

”Mit bedste bud er, at folk kan relatere til det, fordi det er mit barn, det handler om. Og fordi jeg er ærkedansk og siger, at min datter også er det, selv om hun går med tørklæde. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvad det vil sige at være dansk, men jeg ved, hvad det betyder for mig. Jeg sejlede første gang som 16-årig, og jeg har også været på interrail som ung. Dengang var jeg stolt over at være dansker, fordi vi tog os af hinanden. Vi var ikke et land, der kunne eller ville angribe nogen. Vi sendte endda hospitalsskibet Jutlandia til Korea, og vi var nogle af dem, der, i forhold til vores størrelse, sendte allermest til Biafra. Vi er også stolte af, at vi under besættelsen hjalp jøder med at undgå at komme i koncentrationslejr ved at sejle dem over Øresund.”

Der er alt andet lige problemer med integrationen. Hvor kommer de problemer fra?

”Der er mennesker, der har en politisk interesse i at holde befolkningsgrupper udenfor. Hvor ville Dansk Folkeparti være henne, hvis ikke de havde det fjendebillede, de har? De spiller på folks frygt. I mine øjne begyndte det med Glis-trup og hans ’muhammedanerne,’ og så er det langsomt blevet mere og mere normalt og accepteret at mobbe dem, der ser en smule anderledes ud end os andre. Til et punkt, hvor mange ikke tør sige fra. Der er nogle, som har skrevet til mig, at de har en gård et øde sted, hvor jeg kan tage hen, hvis jeg har brug for at gå under jorden. Nogle fra en lokal bokseklub har også tilbudt at komme og beskytte mig, hvis jeg skulle få brug for det. Der har bredt sig en følelse af, at det er fysisk farligt at sige Dansk Folkeparti imod."

Føler du, at du har ændret noget med din video?

”Nej. Det er svært at forandre et samfund. Lige om lidt er der valg, og så kommer der flere, nye rabiate udmeldinger fra politikerne. Jeg tror dog, at jeg har skabt grobund for, at andre så småt begynder at turde sige DF imod. Men du får ikke bare sådan lige en supertanker til at ændre sin kurs.”